Kommende huslejestigninger er noget, som presser flere danske husstande. Det skyldes den såkaldte huslejeregulering via nettoprisindekset, som for tiden er tårnhøj.
Det er typisk i nyere boliger, at kommende huslejestigninger vil være en trussel. Nettoprisindekset er i perioden juli 2021-juli 2022 steget med hele 8,8 procent.
Det betyder, at hvis ens lejebolig reguleres ud fra nettoprisindekset i disse to måneder, så vil man altså opleve en huslejestigning på 8,8 procent.
Har man derfor en husleje på 10.000 kroner, så vil den stige med 880 kroner i måneden - eller 10.560 kroner om året.
Det er naturligvis mange ekstra penge, og derfor vil regeringen nu forsøge at gøre noget ved det. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) til TV 2.
- Der er nogen, der lige nu sidder og er bekymret for, om de overhovedet har råd til at betale huslejen. Og sådan skal det ikke være i Danmark, siger Mette Frederiksen.
Konkret vil regeringen lave et loft over, hvor meget man må regulere lejen i private udlejningsejendomme. Loftet skal være midlertidigt og lyde på en stigning på maksimalt fire procent over to år.
Det skyldes ifølge Mette Frederiksen, at vi befinder os i en ”ekstraordinær situation”, hvor danskerne i forvejen er pressede på økonomien på grund af den rekordhøje inflation, som også koster mange ekstra penge om måneden.
Desuden fortæller statsministeren, at man vil se på, om reguleringsmetoden for lejeboliger i det hele taget er retvisende.
- Vi vil se på, om det i det hele taget er rimeligt, at stigende fødevarepriser regnes ind i, når en husleje sættes op. For det har jo sådan set ikke noget med husleje at gøre, siger Mette Frederiksen.
