Mand kaldt til jobsamtale - lavede afgørende fejl i trick-test i receptionen

Henrik Rothenbücher

63 uger siden

|

07/10/2023
Viralt
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Han var klar til samtalen, men det gik galt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En jobsamtale er for de fleste personer en nervepirrende omgang, og mange frygter, at alverdens ting kan gå galt.

Men for en mand skete fejlen ikke inde til selve samtale. Den fandt sted kort forinden i virksomhedens reception, skriver The Mirror.

Ingen øjenkontakt

På Reddit har en kvinde delt historien, hvor hun skulle finde en ny ansat. Der var blevet kaldt flere kandidater til samtaler, heriblandt manden, der lavede den afgørende fejl.

“I dag formåede en kandidat at ødelægge sin samtale indenfor de første 5 minutter efter, at han kom ind i bygningen. Han var afvisende over for receptionisten. Hun hilste på ham, og han kiggede knap nok på hende. Hun forsøgte at starte en samtale. Men igen: ingen øjenkontakt, ingen interesse i at tale med hende,” skrev hun og tilføjede:

”Hvad kandidaten ikke vidste var, at ‘receptionisten’ faktisk var en af dem, der skulle være med til at ansætte.” 

Han blev kaldt ind til samtalen, men det var kun for en kort stund, forklarede kvinden på Reddit. 

“Vi fik ham forklaret, hvordan hver eneste person i vores team er værdifuld og respekteret. Men på grund af hans interaktion med "receptionisten" følte ledelsen ikke, at han passede godt.”

Mange mennesker på Reddit var enige om, at det var vigtigt at sikre, at alle ansatte behandles med respekt.

"BINGO! Efter at en kandidat forlader en samtale, er en af de første ting, de involverede i interviewet skal gøre, er at tale med receptionisten og spørge vedkommende, hvordan interviewpersonen behandlede dem,” skrev en bruger på Reddit.