Når Rasmus Lauge i dag tager trøjen på for Bjerringbro-Silkeborg, er han hjemme igen – på flere måder.
Det er her, håndboldkarrieren tog fart i 2009, før udlandsopholdene i Kiel, Flensburg og Veszprém gjorde ham til en af verdens bedste bagspillere.
Men vejen hjem til Danmark og familielivet har ikke været uden bump.
I podcasten "Duften af Harpiks," som blandt andre Niklas Landin står bag, åbner Lauge op om det halvår, hvor han boede alene i Ungarn, mens hustruen Sabrina og børnene Freja og Noah var flyttet hjem til Danmark.
"Sindssygt hårdt" langdistanceforhold
Den sidste del af kontrakten i Veszprém blev noget af en mental test for Lauge. Familien havde besluttet, at børnene skulle starte i skole og børnehave i Danmark, mens han blev i Ungarn for at færdiggøre sæsonen.
"Vi tog den beslutning, at jamen okay, så får vi det til at fungere lidt langdistance det sidste halve år. Og det var sindssygt hårdt. Det var sindssygt hårdt at være alene dernede," fortæller han.
Selvom hustruen og børnene jævnligt besøgte ham, og træneren gav fri til besøg i Danmark, var det svært at undvære den daglige kontakt.
Hjem til et tomt hus
Ensomheden ramte især om aftenen, når lyset blev slukket på træningsbanen. Heldigvis havde Lauge andre holdkammerater i lignende situationer, hvilket gav noget at holde fast i.
"Der var heldigvis mange, der også var alene dernede. Så vi brugte en del tid sammen i de vågne timer. Men specielt derfra, når man så kom hjem om aftenen, og bare kom hjem til et sort stort hus, som vi jo havde haft rigtig mange gode minder med (...) Så mindede det bare en om den her ensomhed," fortæller Lauge.
Trods udfordringerne fik familien heldigvis en god start i Danmark. Børnene tilpassede sig hurtigt deres nye hverdag, og det gav Lauge ro i sindet, at Sabrina ikke skulle kæmpe med grædende børn.
I dag er både håndbold og familieliv i balance for Rasmus Lauge, der nu igen kan kæmpe på hjemmebane – denne gang med både håndboldklubben og familien i ryggen.
