Når døden en dag indhenter os alle, står spørgsmålet om organdonation ofte på dagsordenen for mange.
For Rane Willerslev, der er direktør for Nationalmuseet, er beslutningen om, hvad der skal ske med hans krop efter døden, dog ganske klar.
Han vil ikke donere sine organer, og årsagen er hans personlige tro på, at han vil få brug for dem i efterlivet.
I et interview med P1-programmet 'Ugens gæst' deler Rane Willerslev sin opfattelse af døden og efterlivet, hvor han forklarer, at han tror på en form for eksistens efter døden, hvor hans organer fortsat vil spille en vigtig rolle.
"I min verden bruger jeg organerne på den anden side - til ligesom at leve videre," siger han og understreger, at der ikke er nogen videnskabelig bevisførelse bag denne tro, men at den bygger på hans egen personlige overbevisning.
Sådan skriver SE og HØR.
Ikke en opfordring til andre
Rane Willerslev er dog hurtig til at pointere, at hans valg ikke skal opfattes som en opfordring til, at andre bør afstå fra organdonation.
Han ønsker blot at dele sin egen refleksion og tro på, hvad der venter efter døden.
Det er et emne, han også udforsker i sin nye bog, 'Efterlivet', som han har skrevet i samarbejde med retoriker Frederik Lindhardt.
I bogen tager Rane Willerslev fat på det tabu, han mener, der er omkring spørgsmålet om, hvad der sker, når livet slutter.
Med sin bog håber Willerslev at åbne op for en større samtale omkring døden og efterlivet og måske udfordre den dominerende forestilling om, at livet slutter brat og endegyldigt.
Selvom Rane Willerslevs syn på døden kan virke kontroversielt for nogle, inviterer han til en mere nuanceret samtale om et emne, der ofte er omgærdet af berøringsangst.
