Indgår dit på listen? Forbrugerrådet dumper hver tredje danske elselskab

Nicolai H

4 uger siden

|

24/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Har du truffet en økonomisk fornuftig beslutning, eller er det på tide at skifte udbyder?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den danske elbranche har ry for at være en jungle, hvor det kan være svært at finde vej uden at falde i fælder.

Og ifølge Forbrugerrådet Tænk er der virkelig god grund til at holde sig på vagt, når man skal vælge, hvor strømmen til ens hjem skal komme fra.

Det skriver TV 2.

I en spritny test af landets elselskaber bliver mange virksomheder afsløret i at have skyhøje priser eller tvivlsomme salgsmetoder, hvilket får organisationen til at advare kunderne mod at handle hos en stor del af selskaberne.

20 selskaber får tommel ned

Forbrugerrådet har været ude med riven før, men i den nye undersøgelse dumper hele 20 selskaber fuldstændigt, og opfordringen fra Forbrugerrådet er klar: Hold jer væk fra dem.

"Nogle elaftaler dumper slet og ret, fordi de er utroligt dyre. Det bedste råd vi kan give, er at undgå de elaftaler, som vi dumper," siger Emil Rosager Schaarup, projektleder og testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk.

Testen, der dækker 85 forskellige elaftaler fra 55 selskaber, afslører enorme prisforskelle. Faktisk er den dyreste løsning hele ti gange så dyr som den billigste, og forskellene er langt fra kun et spørgsmål om kvalitet eller service.

"Det er en enorm stor prisforskel på produkter, som i bund og grund er ens. Begge produkter sørger for, at du får strømmen leveret til din adresse via elnettet. Det eneste, som prisforskellen er et udtryk for, er altså, hvor meget elselskabet tjener på at have dig som kunde," forklarer Schaarup.

Det med småt - og det ulovlige

Men det stopper ikke her. For mens nogle aftaler ganske enkelt er urimeligt dyre, forsøger andre selskaber at skjule gebyrer og ekstraomkostninger under lange og kringlede navne, som får enhver til at rulle med øjnene.

Hvis du nogensinde har undret dig over, hvad ”tidsdifferentieret netadministrationstillæg til nettariffen” egentlig betyder, er du ikke alene. Det er blot en af de kreative betegnelser, som ifølge Forbrugerrådet dækker over skjulte omkostninger, der kan hæve prisen på strøm betydeligt.

Endnu værre er det, at visse selskaber simpelthen ikke kan finde ud af at følge loven. Aggressivt telefonsalg og manglende tilbagebetalinger af tilgodehavender er blandt de forseelser, som Forbrugerrådet har opdaget i sin gennemgang.

Kombinationen af tvivlsomme metoder og tårnhøje priser har gjort det klart, at det danske elmarked virkelig trænger til en opstramning.

Her er de 20 elselskaber, der dumper testen:

  • b.energy

  • Dansk Strøm

  • Edison

  • e-go

  • Energi+

  • Energidrift

  • Fair Strøm

  • Forskel

  • Green Power Energy

  • Grøn elforsyning

  • Iwatt

  • Lokal-energi

  • Modstrøm

  • Nettopower

  • Nordisk Energi

  • Power Fuel

  • Strømlinet

  • Velkommen

  • Vest Energi

  • Vindstød