Problem for de danske håndboldherrer: Stjernespiller står til at forlade VM

Nicolai H

3 timer siden

|

15/01/2025
Indland
Foto: Dziurek/Shutterstock
Foto: Dziurek/Shutterstock
Nikolaj Jacobsens mandskab kan meget vel komme en vigtig mand i undertal.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Intet håndboldmesterskab kan vindes uden solide målmænd i buret. Heldigvis har det danske håndboldlandshold hele to styks af netop det, i form af Emil Nielsen Kevin Møller.

Eller, i hvert fald én garanteret.

Kevin Møller kan nemlig hurtigt blive kaldt til en helt anden og endnu vigtigere opgave – nemlig at være far.

Louise Kildelund, Kevins kæreste, har termin i slutningen af januar, og Kevin er ikke i tvivl om, hvor hans prioriteter ligger.

”Min klare førsteprioritet er at nå hjem til den fødsel. Man kan altid sige, at man måske kun er til et VM én gang, men jeg må være ærlig og sige, at en fødsel af mit eget barn kommer i første række, og det er også sådan, jeg har tænkt mig at tackle det,” forklarer han til TV 2.

Opbakning fra onkel Niko

Landstræner Nikolaj Jacobsen bakker fuldt op om beslutningen og viser stor forståelse for situationen.

”Vi har talt om, at Louise skal se at komme i gang nu. Vi har både en plan A og en plan B. Jeg vil ikke gå ind i alle de ting nu, det skaber bare en masse spekulationer. Jeg synes, vi har nogenlunde styr på det. Det er jo heldigvis en glædelig begivenhed, og det skal der også være plads til,” siger han.

Skulle Kevin forlade turneringen, er der allerede en rutineret afløser klar. Jannick Green, der til daglig spiller i PSG, står parat til at tage over. Med sine 135 landskampe i bagagen er han ikke uvant med presset fra de store scener.

Kevin Møller og Louise Kildelund er i forvejen forældre til datteren Ingrid på tre år. Louise har selv rødder i håndboldverdenen som datter af den tidligere landsholdsspiller Søren Kildelund, der nu er teknisk chef i GOG. Familien er derfor vant til at balancere sportens krav med hverdagslivet.