Lykkelig nyhed i håndboldverdenen: Dansk landsholdsspiller venter første barn

Nicolai H

11 timer siden

|

14/01/2025
Kendte
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Snart bliver den lille familie et vidunderligt medlem rigere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Til sommer bliver tribunerne en lille fan rigere. En af Danmarks mest erfarne stregspillere, Kathrine Heindahl, er klar til at bytte håndboldbanen ud med barselsorlov.

Den 32-årige landsholdsspiller venter nemlig sit første barn til sommer og har dermed spillet sin sidste kamp for Team Esbjerg – i hvert fald for nu.

Team Esbjerg offentliggjorde nyheden på deres hjemmeside og bekræftede samtidig, at Heindahls kontrakt, som udløber til sommer, ikke bliver forlænget.

Selv ser Heindahl frem til det nye kapitel i sit liv sammen med sin partner Casper.

”Jeg har et klart ønske om at fortsætte med at spille håndbold på højeste niveau, men har ikke travlt med at finde en ny klub. Casper og jeg er bare sindssygt glade for, at vi skal have en lille til sommer og ser meget frem til et nyt kapitel i vores liv,” siger hun til klubbens hjemmeside.

Siden Heindahl kom til Team Esbjerg i 2022 fra CSKA Moskva, har hun været en vigtig spiller for holdet. Selvom hun ikke længere vil være at finde på banen i resten af kontraktperioden, håber klubben stadig at drage fordel af hendes erfaring og rutine.

”Vi mister en god håndboldspiller, men er på hendes vegne først og fremmest glade for, at hun skal være mor. Jeg håber, at vi i den næste tid fortsat kan gøre brug af Kathrines egenskaber i forhold til holdet,” lyder det fra klubben.

Med 145 landskampe for det danske kvindelandshold har Kathrine Heindahl opbygget en imponerende karriere. Men nu står hun foran en ny udfordring – og en af de mest givende roller af dem alle.