Pressemeddelelse udsendt: Tager afsked med Lars Løkke

Nicolai H

5 uger siden

|

15/11/2024
Indland
Foto: Alexandros Michailidis / Shutterstock.com
Nu er der udsendt pressemeddelelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man har vel em holdning, til man skifter mening.

Fra konservativ trofasthed til moderat mellemspil og nu pragmatisk borgerlighed – Katarina Ammitzbøll har taget endnu et spring i sin politiske karriere.

Efter 15 måneder med skiftende partibogstaver er det tidligere folketingsmedlem nu officielt medlem af Venstre, oplyser partiet i en pressemeddelelse fredag.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ammitzbøll fremhæver Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose som årsagerne til, at Venstre nu er hendes nye politiske hjem:

"Jeg har valgt at melde mig ind i Venstre, fordi jeg tror meget på Troels Lund Poulsen og Stephanie Loses lederskab, og jeg tror desuden også på den pragmatiske borgerlige tilgang, som Venstre, med de to i spidsen, står for (...) Jeg er glad for at være havnet i et parti, der med en pragmatisk tilgang til politik arbejder benhårdt for at skubbe Danmark i en mere borgerlig retning," siger hun.

Skiftet kommer efter en tur gennem politiske uvejr. Moderaterne har været præget af intern uro og mobningssager, mens De Konservative, som Ammitzbøll repræsenterede i Folketinget fra 2019 til 2022, kæmpede med fløjkrige, der ifølge hende selv var årsagen til, at hun forlod partiet.

Ved folketingsvalget i 2022 oplevede hun en skuffende afslutning på sin konservative periode, da partiets drømme om fremgang blev knust med et valgnederlag, der også kostede hende pladsen på Christiansborg.

Selvom hun i første omgang blot er meldt ind som menigt medlem, afviser Ammitzbøll ikke muligheden for igen at stille op – enten til Folketinget eller til kommunalbestyrelsen. Hun har tidligere siddet i kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune fra 2017 til 2020, og næste kommunalvalg er lige om hjørnet i november 2025.