Kraftige vinde, isnende kulde og det uendelige hav. Grønlands barske natur er nådesløs, og nu har endnu en tragedie udspillet sig i de isfyldte farvande ved Diskobugten.
Arktisk Kommando har meddelt, at eftersøgningen af tre savnede personer er blevet indstillet. På Facebook skrev de onsdag, at håbet om at finde dem i live nu er slukket.
Tom båd fundet
Mandag blev en båd opdaget i området. Den drev forladt rundt på vandet, men der var ingen tegn på de tre personer, der havde været om bord.
Siden da har Arktisk Kommando og Grønlands Politi arbejdet sammen om at finde dem.
Militærhelikoptere og et Challenger-fly blev sat ind i søgningen, men uden held.
Søgen opgivet
Onsdag klokken 10.30 lokal tid (13.30 dansk tid) blev operationen officielt afsluttet.
"De tre savnede er desværre ikke fundet," lød meldingen fra Arktisk Kommando.
Du kan læse hele udmeldelsen her: