Pludselig udmelding om kongehus: Aflyser besøg til Grønland efter Trumps bemærkning

Nicolai H

16 timer siden

|

21/02/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Der kommer ikke royalt besøg foreløbigt, efter Trumps bemærkning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En kongelig ekspedition til Grønland med fokus på bæredygtighed og miljø lå længe i planerne, men nu bliver den lagt på is.

Ifølge Expressen skyldes beslutningen den politiske uro omkring Donald Trumps ønske om at købe det danske territorium.

Kronprinsesse Victoria af Sverige, kronprins Haakon af Norge og kong Frederik af Danmark har tidligere udforsket Arktis sammen. Tilbage i 2009 drog trioen på en fælles ekspedition til Grønland og Svalbard for at sætte fokus på klimaforandringer.

Planen har i årevis været at følge op på turen, men nu bliver den ikke til noget – i hvert fald ikke foreløbig.

"Det har ligget i planlægningen, og der har i flere år været ønsker om at gentage den bæredygtigheds- og miljørejse, der blev lavet sammen med Danmark og Norge. Men set i lyset af situationen med Grønland i fokus lige nu, er det ikke relevant," siger Margareta Thorgren, informationschef ved det svenske hof, til mediet.

Trump-effekten

Det er ikke kun klimaforandringer, der sætter Grønland på verdenskortet.

USA's præsident Donald Trump har genoplivet idéen om at købe Grønland som han først lancerede i 2019. Den gang blev idéen mødt med hånlatter og en iskold afvisning fra Danmark, men nu har Trump igen sat sagen på dagsordenen.

Senest har USA’s vicepræsident, JD Vance, kaldt Danmark en "dårlig allieret", fordi landet ikke overvejer at afstå Grønland til amerikanerne.

Midt i den politiske spænding har de nordiske tronfølgere altså valgt at aflyse turen.

"Det har kun været i planlægningsfasen, men lige nu fryser det. Det er Danmark, der er vært for denne tur," siger Margareta Thorgren.

For den danske regering er Grønland ikke til salg, men for USA er området en strategisk brik, der kan styrke deres militære og økonomiske position i Arktis. Lige nu ser det dog ud til, at royalt besøg må vente, til isen på det politiske hav er smeltet lidt.