Pernille Vermund melder klart ud: Derfor bakker vi ikke op om genåbningen

Julie Møller

190 uger siden

|

04/05/2021
Indland
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Med undtagelse af Nye Borgerlige er folketingets partier blevet enige om en bred genåbning af Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Klokken 03.00 i nat lykkedes det folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige at nå til enighed om en bred genåbning af Danmark.

Det betyder blandt andet, at fitnesscentre og indendørs idræt åbner for personer over 18 år med krav om coronapas fra torsdag den 6. maj. Spillesteder, teatre, biografer og lignende åbner mod fremvisning af coronapas og op til 2.000 tilskuere i sektioner af 500. Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål åbner med krav om coronapas og op til 1.000 deltagere i sektioner af 500 personer.

Meget af genåbningen er baseret på coronapasset, og det er Nye Borgelige ikke fan af.

Det melder Pernille Vermund ud i et opslag på Facebook.

“Coronapas for at gå i fitnesscenter, fortsatte nedlukninger, restriktioner og brug af mundbind? Det er jo helt ude af proportioner,” skriver hun og fortsætter:

“Smitten har i månedsvis været under kontrol. Og de mest udsatte borgere er stort set alle vaccinerede. Alligevel vil man ikke give danskerne livet og friheden tilbage. Jeg kan betrygge alle med, at Nye Borgerlige IKKE lægger stemmer til fortsættelsen af regeringens frygtregime,” skriver hun i opslaget.

Genåbningen på torsdag

Trods Nye Borgerliges beslutning om at gå imod genåbningen, så sker der yderligere tiltag torsdag den 6. maj.

  1. Fitnesscentre får lov til at slå dørene op igen fra på torsdag. Det kræver dog, at man viser et gyldigt coronapas. Indendørs kontakt-sport åbnes dog kun op for folk under 18 og over 70 i skrivende stund.

  2. Folkeskoleeleverne kan vende tilbage til skolen. Denne gang er det ikke på 20, 30 eller 50 procent, de åbner helt op for fuld skolegang.

  3. Den omdiskuterede 30-minutters regel på cafeer og restauranter bliver sløjfet fra på torsdag. Det betyder, at du ikke længere skal bestille bord 30 minutter i forvejen.

  4. Du må igen tage til koncerter indendørs med op til 500 deltagere. Fra den 21. maj må du deltage i udendørsarrangementer med op til 2.000 deltagere.

  5. Private fester skal ikke længere slutte klokken 23.00.

  6. Spillesteder, biografer og teatre åbner op igen.

  7. Forsamlingsloftet hæves nu til 25 indendørs og 75 udendørs.