Kæmpe genåbning på vej: Alt dette åbner torsdag

Henrik Rothenbücher

189 uger siden

|

04/05/2021
Indland
Foto: Francis Dean Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix
Foto: Francis Dean Via Www.imago-Images.de/Imago/Ritzau Scanpix
Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige blev i går enige i en bred genåbning af Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Klokken 17.00 satte partilederne sig sammen til nye forhandlinger vedrørende genåbningen af Danmark, som begynder næste fase den 6. maj.

Heldigvis for danskerne har smitten fortsat været på et stabilt lavt niveau, og det har betydet, at politikerne har været villige til at åbne mere op.

Klokken 03.00 i nat lykkedes det så partierne at blive enige, og et samlet folketing med undtagelse af Nye Borgerlige kunne dermed præsentere den kommende genåbning af det danske samfund.

Det åbner op

Blandt de vigtigste ting finder vi:

  1. Fitnesscentre får lov til at slå dørene op igen fra på torsdag. Det kræver dog, at man viser et gyldigt coronapas. Indendørs kontakt-sport åbnes dog kun op for folk under 18 og over 70 i skrivende stund.

  2. Folkeskoleeleverne kan vende tilbage til skolen. Denne gang er det ikke på 20, 30 eller 50 procent, de åbner helt op for fuld skolegang.

  3. Den omdiskuterede 30-minutters regel på cafeer og restauranter bliver sløjfet fra på torsdag. Det betyder, at du ikke længere skal bestille bord 30 minutter i forvejen.

  4. Du må igen tage til koncerter indendørs med op til 500 deltagere. Fra den 21. maj må du deltage i udendørsarrangementer med op til 2.000 deltagere.

  5. Private fester skal ikke længere slutte klokken 23.00.

  6. Spillesteder, biografer og teatre åbner op igen.

  7. Forsamlingsloftet hæves nu til 25 indendørs og 75 udendørs.