Overblik: Disse anbefalinger kommer Epidemikommissionen med

Mathias Nielsen

153 uger siden

|

12/01/2022
Indland
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Epidemikommissionen er kommet med sine anbefalinger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De nuværende covid-19 restriktioner udløber mandag 17. januar, hvorfor politikerne nu skal drøfte og vurdere, hvordan det skal se ud efter 17. Januar. Hvad skal forblive lukket, og hvad skal åbne?

Som regel kommer Epidemikommissionen, som består af flere eksperter med nogle bud, som Regeringen ofte tager til sig og anmoder om at blive vedtaget af Folketingets epidemiudvalg.

TV 2 kommer nu også med bud på, hvad der kan åbne fra mandag af.

Disse steder anbefales at åbne med krav om coronapas og mundbind:

  • Højskoler og aftenskoler

  • Museer og kunsthaller

  • Udendørs idrætsarrangementer med betalende tilskuere

  • Zoologiske anlæg, akvarier og forlystelsesparker

  • Kunsthaller

Disse steder anbefales at genåbne med krav om coronapas, mundbind og deltagerbegrænsning på 350 personer:

  • Biografer

  • Koncertsteder

  • Teatre

  • Kulturhuse

  • Foredragssale

 

Vedtages dette, er der ikke udsigt til genåbning på blandt andet natteliv, alkoholdudskænkning, spillehaller og lege- og badeland. Sundhedsfaglige eksperter er dog ikke helt enige om, hvad der er rettidig omhu med hensyn til restriktioner.

Professor i infektionssygdomme og overlæge Jens Lundgren, mener at der er plads til at lempe de nuværende restriktioner.

Jens Lundgren argumenterer blandt andet med, at risikoen for, at intensivkapaciteten bliver væsentligt udfordret, tilsyneladende er meget mindre, end man kunne have frygtet.

Tallene er nemlig bedre end frygtet.

“Vi har lært nu, at den her Omikron-variant godt kan forårsage lungebetændelse, men risikoen er tilsyneladende betydelig mindre end med Delta,” siger han til TV 2.

På den anden side står virolog og professor Allan Randrup Thomsen. Han mener, at det er for tidligt at lempe restriktionerne nu. 

“Hvis man kunne garantere, at smitte- og indlæggelsestallene havde toppet, så ville jeg sige, at det er fuldt rimeligt at overveje at løsne nogle af restriktionerne. Det er jeg bange for, at vi ikke kan,” siger han til TV 2.

Der er indtil videre ikke meldt noget ud om, hvor lang tid de nye restriktioner vil gælde, skulle de blive vedtaget.