TV2-profil har truffet svær beslutning

Henrik Rothenbücher

153 uger siden

|

12/01/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Efter mindre end et år på pinden har TV2-profilen taget beslutningen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

”Det er den sværeste beslutning, jeg nogensinde har taget i mit arbejdsliv."

Sådan lyder det fra Ask Rostrup, der stopper som TV 2 NEWS' chefredaktør.

"Jeg må konstatere, at jeg ganske enkelt ikke kan få mit hoved rundt om jobbet. Jeg troede, at det ville blive det bedste nogensinde, men i dag må jeg indse, at jeg simpelthen ikke trives. Jeg har derfor valgt at forlade jobbet i spidsen for en kanal, jeg i dén grad tror på som fremtiden for uafhængig og troværdig tv-nyhedsformidling," siger Ask Rostrup til TV 2. 

Efter trekvart år som chefredaktør forlader Ask Rostrup efter eget ønske stillingen som NEWS-chef. Han forlader dog hverken NEWS eller TV 2, men bliver i stedet vært på TV 2 NEWS’ nyhedsflade og på det politiske magasin ’Besserwisserne’, oplyser TV 2.

"Jeg er virkelig glad for at have min daglige gang og mit virke på TV 2 og NEWS, og jeg har aftalt med Ulla Pors (TV 2s nyhedsdirektør red.), at jeg hen over den næste måned bliver trænet som NEWS-vært. Det er jeg meget taknemmelig over, og jeg glæder mig vildt til at blive en del af værtsholdet på NEWS, siger Ask Rostrup.

Ask Rostrup kom til TV 2 NEWS i april 2021 efter en karriere, hvor han blandt andet har været nyhedschef på Berlingske, chefredaktør på metroXpress, politisk redaktør og leder af DR’s Christiansborg-redaktion samt vært på TV Avisen, ’Langt fra Borgen’ og en række valgprogrammer. Og nu vender han altså tilbage til værtsjobbet på tv.