Nye skræmmende detaljer har set dagens lys i drabssag: Tiltaltes søgehistorik vækker opsigt

Kamille Isaksen

7 uger siden

|

01/11/2024
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Den tiltaltes søgehistorik er et centralt bevis i sagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En skæbnesvanger dag i marts mistede en 30-årig mand i Randers livet, og nu starter sagen mod den formodede gerningsmand, en 32-årig mand, der er tiltalt for drabet.

Sagen har fanget offentlighedens opmærksomhed, særligt på grund af de bizarre og urovækkende detaljer om den tiltaltes opførsel kort før hændelsen.

Fra at have søgt intensivt på voldelige emner til at have opbevaret specifikke billeder af den dræbte, forsøger anklageren nu at forstå motivet og afklare, om forbrydelsen var planlagt eller skete i desperation.

Tiltaltes advokat bekræfter, at manden indrømmer at have stukket den 30-årige med en kniv, men understreger, at der er tale om én enkelt, fatal handling.

Ifølge anklagemyndigheden var det dog ikke en tilfældig episode, men derimod kulminationen på en længere række af handlinger og forberedelser, der peger i retning af et overlagt drab.

Sådan skriver DR, som er til stede ved retssalen.

En række mistænkelige søgninger

Under retssagens indledende fase fremhæver anklageren den tiltaltes søgehistorik som et centralt bevis.

På tiltaltes telefon fandt efterforskerne søgninger som "knive," "livet efter døden," og "murder news."

Disse søgninger skete kort før drabet, hvilket anklageren bruger som argument for, at tiltalte var opslugt af dødelige tanker og muligvis havde en plan om at skade den 30-årige mand.

Tiltalte hævder, at han var i en presset situation, hvor han manglede penge, og at søgningerne ikke havde noget direkte med drabet at gøre.

Mærkelige billeder af offeret

Et andet bemærkelsesværdigt aspekt af sagen er de billeder, tiltalte har opbevaret af den dræbte på sin telefon.

På et af billederne har tiltalte tegnet en streg hen over den afdødes hals og et kryds på maven.

Anklageren bruger dette som bevis på, at tiltalte muligvis havde intentioner om at skade offeret.

"Jeg skal spørge dig, for et tegn over halsen kan betyde noget andet. Og det kan et kryds på maven også. Var det, fordi der skulle ske noget?" spørger anklageren.

Tiltalte svarer, at markeringerne blot var for at kunne finde billedet lettere i galleriet, og at det ikke havde nogen dybere betydning.

Flere spørgsmål følger om tiltaltes hensigter, men han afviser enhver tanke om, at han skulle have ønsket at skade offeret specifikt.

Ifølge tiltalte selv var hans handlinger drevet af et stigende behov for penge på grund af misbrug og desperation og understreger, at han blot ville bryde ind i den 30-åriges hjem for at få adgang til våben, som kunne skaffe ham penge.

Retten er i skrivende stund hævet og det oplyses, at man forventer at komme med en dom klokken 12.45.