Billigere end grænsen: Bland-selv-slik til 3.95 kr. pr 100 gram

Kamille Isaksen

7 uger siden

|

01/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Du finder ikke billigere bland-selv-slik i Danmark.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er fredag, og for mange danske familier betyder det, at de lige skal nå en tur ud for at handle, inden de kan slappe af og nyde aftenen med film og hygge.

Fredag er nemlig dagen, hvor fredagssnoller står øverst på listen, og det er blevet en tradition for mange at tage forbi butikkerne for at blande deres egen slikpose.

Butikkerne ved, at fredag betyder ekstra travlhed i slikafdelingen, og derfor er der ofte fredagstilbud på bland-selv-slik, så familierne kan få fyldt poserne op uden at sprænge budgettet.

Det er som sagt blevet kutyme hos de fleste butikker, at de sænker prisen på bland-selv-slik om fredagen.

Mange kender til de lave priser ved grænsen, hvor Fakta tilbyder en fastpris på 3,99 kr. pr. 100 gram.

Det er dog de færreste danskere, som gider køre hele vejen til grænsen hver fredag for at spare lidt på deres bland-selv-slik - men nu er der gode nyheder for de slikglade danskere, da et helt vildt tilbud har set dagens lys.

Slår prisen i bund

Ishuset/Slikhuset Løkken har i anledning af sæsonafslutningen lanceret et uovertruffent tilbud på bland-selv-slik, som bliver delt flittigt på Facebook.

Ishuset/Slikhuset Løkken skriver, at det er sidste chance, og at prisen på bland-selv-slik er helt nede på 3,95 kroner per 100 gram.

Hvis det ikke skulle være nok, så oplyser de også om, at de lørdag tømmer isbutikken, og at der derfor vil være frit valg softice til 10 kroner og en gammeldags med to kugler til 10 kroner-

Dette tilbud gælder kun fredag og lørdag, så det er en perfekt mulighed for alle, der vil nyde lidt ekstra fredagsslik – og måske endda en billig softice – til weekendens hygge.

Du kan se deres opslag her: