Ny chokerende afsløring om 'Den sorte svane' har set dagens lys: Nu er TV 2 havnet i fedtefadet

Emil Martesen

7 uger siden

|

01/11/2024
Nyheder
Foto: TV 2
Nu er TV 2 havnet i fedtefadet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flere millioner danskere har set dokumentarserien 'Den sorte svane', der har rullet over skærmen på TV 2. Den er desuden også tilgængelig på streamingtjenesten TV 2 Play, hvor flere seere så alle afsnit i et hug.

Det har chokeret mange at se, hvordan underverdenen tilsyneladende samarbejder med alt fra advokater til tilsyneladende lovlydige rigmænd.

Den noget så omdiskuterede dokumentar har også sat gang i noget af et efterspil.

Et efterspil som i den grad får panderynkerne frem hos danskerne.

Den populære dokumentarserie har allerede haft konsekvenser for flere af de involverede, men det lader tilsyneladende ikke til at stoppe her.

For selvom TV 2’s dokumentarserie har skabt stor debat og løftet sløret for flere mørklagte historier, der har rystet samfundet, så er det nu TV 2's tur til at havne i fedtefadet.

Et centralt punkt i serien er nemlig sikkerhedsfirmaet Guardian, som i mere end 15 år har haft til opgave at beskytte TV 2’s ansatte herunder muldvarp, Amira Smajic, i dokumentarens kritiske undersøgelser.

Det er dog ikke altid lige til lyder det fra en af Guardians administrerende direktører, Jens Serup, i podcasten Q&CO fra B.T.

Han lægger ikke skjul på sin forargelse over, hvad han betegner som urigtige og skadende udtalelser i dokumentarens femte afsnit, 'Maskefaldet'.

Jens Serup hævder, at TV 2 fremstiller Guardian som et 'dybt kriminelt firma' uden holdbar dokumentation, og det er med til at skabe et uretfærdigt billede af virksomheden.

Kritikken fra ham retter sig direkte mod en scene, hvor muldvarpen fortæller Mads Brügger, at en anonym erhvervsmand fra Aalborg – med forbindelser til rockermiljøet – har kendskab til Guardians anden direktør, Norman Kristiansen.

Forbindelsen bliver i dokumentaren fremstillet som en alvorlig sikkerhedstrussel for Amira Smajic, men Jens Serup insisterer på, at denne påstand bygger på spekulationer og manipulation af fakta:

"Man bruger det her som løftestang til at sige: Fordi Norman kender en, der kender nogen, så er Guardian i ledtog med dybt kriminelle, mystiske personer – og det er til stor fare for TV 2s ansatte muldvarp", lyder det fra ham.

For at forstærke sin kritik henviser Jens Serup til en hændelse, hvor TV 2, blot en måned efter de mistænkeliggørende optagelser, hyrede Guardian til at beskytte Amira ved en anden opgave.

Ifølge Serup viser TV 2 med denne handling en dobbeltmoral, der underminerer dokumentarens troværdighed.