Skatteyderne skal forberede sig på at se endnu en post i skattekortet.
Flere penge til Forsvaret er nemlig på vej, og prisen bliver høj – både for staten og måske også for den enkelte dansker.
Statsminister Mette Frederiksen har gjort det klart forud for tirsdagens NATO-møde, at forsvarsudgifterne skal stige markant.
Men spørgsmålet er stadig, hvordan regningen skal betales, og om danskerne skal til lommerne via en omdiskuteret krigsskat.
På Christiansborg er fronterne trukket skarpt op. Hos Dansk Folkeparti er forsvarsordfører Alex Ahrendtsen krystalklar: En ekstra skat er ikke en løsning, han vil se på bordet.
"Nej, det ville ikke være rimeligt. Vi skal ikke øge skatterne på nogen måde, for de har det med at blive permanente," siger han til B.T. og udtrykker sin frygt for, at en midlertidig krigsskat kan udvikle sig til en langvarig byrde for danskerne.
Forsvarsbudgettet forventes at blive hævet til mellem tre og fem procent af Danmarks BNP, hvilket kan betyde en massiv stigning i forsvarsudgifterne.
Ifølge en analyse fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS vil et budget på tre procent kunne koste en almindelig familie hele 19.000 kroner ekstra om året. Og rammer vi fem procent, kan regningen vokse til svimlende 57.000 kroner årligt.
Skepsis – men også åbninger for muligheder
Mens partier som Liberal Alliance og De Konservative er stejle modstandere af en krigsskat, åbner Venstres politiske ordfører, Jan E. Jørgensen, døren en smule på klem for ideen. Men det er dog ikke planen at gå den vej:
"Vi kan ikke udelukke noget 100 procent, for det kan man aldrig. Men det er ikke den vej, vi ønsker at gå, for uanset om det er en krigs- eller fredsskat, så er det hæmmende for den økonomiske vækst," lyder det fra Jørgensen.
Han peger i stedet på, at man bør dække de stigende forsvarsudgifter gennem det økonomiske råderum – en løsning, han mener vil gøre mindst ondt på både statens og borgernes budgetter.
Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvornår den vil fastsætte procentsatsen for det nye forsvarsbudget.
