Besparelser i den nye uddannelsesreform betyder – trods aftalens styrker – dårligere efteruddannelsesmuligheder for den gruppe, der i forvejen har de korteste videregående uddannelser. Og det er ildevarslende for dansk erhvervsliv og Danmarks evne til at stå stærkt i en uforudsigelig verden, advarer HK-formand Anja C. Jensen.
- Reformen ser pæn ud på overfladen, men det er en helt anden snak, når man zoomer ind på efteruddannelse. For den går hårdt ud over dem, der i forvejen har de korteste videregående uddannelser. Og det er ildevarslende for dansk erhvervsliv og Danmarks evne til at stå stærkt i en uforudsigelig verden.
Sådan lyder reaktionen fra HK’s forbundsformand Anja C. Jensen på den nye reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser, i en pressemeddelelse.
For selv om fagforbundet støtter varmt op om flere af reformens initiativer, som skal højne kvaliteten af uddannelserne, tilgodese flere forskellige studerendes behov og gøre det nemmere at få merit, løber særligt ét element med opmærksomheden: Ud af de samlede knap 2 mia. kroner aftalen vil koste, når den er fuldt indfaset, er mindre end 10 mio. kroner sat af til at styrke mulighederne for at efteruddanne sig løbende gennem arbejdslivet. Og for den gruppe, som har de korteste videregående uddannelser – de over 218.000 laboranter, datamatikere, handelsøkonomer og mange andre fagligheder, der ifølge Danmarks Statistik har en erhvervsakademiuddannelse – betyder reformen nedskæringer og ringere muligheder for at uddanne sig videre.
Nye uddannelser får point for fleksibiliteten, men kan blive et problem
Reformen vil forkorte professionsuddannelserne og fjerne top-up uddannelserne på erhvervsakademierne til fordel for nye et-årige overbygningsuddannelser, som der ifølge aftaleteksten bliver ”fri adgang” til.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtalte, da hun lancerede regeringens udspil: ”Til gengæld siger vi til de unge, at de efterfølgende så kan komme hen i min butik og få fyldt på og på og på resten af livet, uden nogen form for begrænsning.”
Allerede i samme udspil blev det klart, at den “fri adgang” stort set kun skulle gælde de nye overbygninger. Og sådan ser det også ud i den endelige aftale. Dog er midlerne beskedne. Der er kun sat 90 mio. kr. af til overbygningerne, og midler til andre former for efteruddannelse er nærmest ikke-eksisterende. Når de nye overbygninger samtidig skal erstatte top-up uddannelserne, som i dag er længere, gratis og giver ret til SU, er der i virkeligheden tale om en nedskæring, påpeger Anja C. Jensen.
De nye overbygninger indebærer desuden – til forskel fra top-up uddannelserne – en række snubletråde. Bortset fra en meget lille forsøgsgruppe kan man f.eks. ikke læse direkte videre på dem, men først må begynde efter mindst to år på arbejdsmarkedet. Og det kan sammen med forkortelserne blive et problem, understreger HK-formanden:
- De nye uddannelser i reformen er lidt som at skære ned på noget, du allerede har i dag, pakke det pænt ind og sige: Værsgo, du må først åbne om to år. Konsekvensen risikerer at blive mindre uddannelse, og Danmark har brug for det modsatte. Men selve tanken om at uddanne sig i tæt samspil med arbejdsmarkedet er helt rigtig, siger Anja C. Jensen og fortsætter:
- Vi står klar til at give input og sparring til udrulningen af reformen. For det er afgørende, at den kommer til at matche arbejdsmarkedets behov så godt som overhovedet muligt.
- Reformen ser pæn ud på overfladen, men det er en helt anden snak, når man zoomer ind på efteruddannelse. For den går hårdt ud over dem, der i forvejen har de korteste videregående uddannelser. Og det er ildevarslende for dansk erhvervsliv og Danmarks evne til at stå stærkt i en uforudsigelig verden.
Sådan lyder reaktionen fra HK’s forbundsformand Anja C. Jensen på den nye reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser.
For selv om fagforbundet støtter varmt op om flere af reformens initiativer, som skal højne kvaliteten af uddannelserne, tilgodese flere forskellige studerendes behov og gøre det nemmere at få merit, løber særligt ét element med opmærksomheden: Ud af de samlede knap 2 mia. kroner aftalen vil koste, når den er fuldt indfaset, er mindre end 10 mio. kroner sat af til at styrke mulighederne for at efteruddanne sig løbende gennem arbejdslivet. Og for den gruppe, som har de korteste videregående uddannelser – de over 218.000 laboranter, datamatikere, handelsøkonomer og mange andre fagligheder, der ifølge Danmarks Statistik har en erhvervsakademiuddannelse – betyder reformen nedskæringer og ringere muligheder for at uddanne sig videre.
Nye uddannelser får point for fleksibiliteten, men kan blive et problem
Reformen vil forkorte professionsuddannelserne og fjerne top-up uddannelserne på erhvervsakademierne til fordel for nye et-årige overbygningsuddannelser, som der ifølge aftaleteksten bliver ”fri adgang” til.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund udtalte, da hun lancerede regeringens udspil: ”Til gengæld siger vi til de unge, at de efterfølgende så kan komme hen i min butik og få fyldt på og på og på resten af livet, uden nogen form for begrænsning.”
Allerede i samme udspil blev det klart, at den “fri adgang” stort set kun skulle gælde de nye overbygninger. Og sådan ser det også ud i den endelige aftale. Dog er midlerne beskedne. Der er kun sat 90 mio. kr. af til overbygningerne, og midler til andre former for efteruddannelse er nærmest ikke-eksisterende. Når de nye overbygninger samtidig skal erstatte top-up uddannelserne, som i dag er længere, gratis og giver ret til SU, er der i virkeligheden tale om en nedskæring, påpeger Anja C. Jensen.
De nye overbygninger indebærer desuden – til forskel fra top-up uddannelserne – en række snubletråde. Bortset fra en meget lille forsøgsgruppe kan man f.eks. ikke læse direkte videre på dem, men først må begynde efter mindst to år på arbejdsmarkedet. Og det kan sammen med forkortelserne blive et problem, understreger HK-formanden:
- De nye uddannelser i reformen er lidt som at skære ned på noget, du allerede har i dag, pakke det pænt ind og sige: Værsgo, du må først åbne om to år. Konsekvensen risikerer at blive mindre uddannelse, og Danmark har brug for det modsatte. Men selve tanken om at uddanne sig i tæt samspil med arbejdsmarkedet er helt rigtig, siger Anja C. Jensen og fortsætter:
- Vi står klar til at give input og sparring til udrulningen af reformen. For det er afgørende, at den kommer til at matche arbejdsmarkedets behov så godt som overhovedet muligt.
