Nikolaj Jacobsen taler ud kort før OL: Dette vil han ikke undvære uden for banen

Emil Martesen

17 uger siden

|

25/07/2024
Indland
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nikolaj Jacobsen taler ud kort før OL.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Inden længe bliver flammen tændt ved OL i Paris, og når turneringen løber af stablen skal de danske håndboldherrer forsøge at tage den skridtet videre, end de gjorde til sidste OL, hvor de i finalen måtte se sig slået af franskmændene.

Forberedelserne er også i fuld gang for Nikolaj Jacobsens tropper, men det er ikke kun på håndboldbanen, at det danske håndboldlandshold skal bruge tid sammen.

Faktisk er det danske håndboldlandshold samlet hele tiden i OL-byen, og det var også noget, som den danske landstræner pointerede over for pressen i Paris onsdag:

"Jeg bliver noget mere træt i sådan et år her, end jeg plejer. Ej, vi ser allesammen frem til det her og vil ikke undvære det. Det skal man også huske, selvom det bliver en lang sæson", lød det fra Nikolaj Jacobsen inden han fortsatte:

"Det er et år, hvor når vi tæller det hele op, så er vi sammen i fire måneder i 2024 og begyndelsen af 2025. Her er vi sammen 24 timer i døgnet".

Nikolaj Jacobsen lagde ikke skjul på, at det er en særlig udfordring at være sammen 24 timer i døgnet, men han understregede også vigtigheden af både at kunne underholde hinanden og trække sig lidt tilbage, når det er nødvendigt.

Alle er i stand til at spille

På spørgsmålet om spillertruppens helbred, var Nikolaj Jacobsen optimistisk:

"Alle er parate til at spille. Jeg skal ikke tage hensyn til nogen. Simon Hald træner også med, som vi tog lidt hensyn til i den sidste kamp mod Argentina. De ser alle sammen sunde og raske ud".