Den danske sommer har på mange måder været en blandet landhandel.
Det blev der for alvor sat to streger under i går, da vejret startede ud med sommerlige tendenser i det meste af landet - men som dagen skred frem, fik piben en anden lyd.
Her fik tordenbygerne sit tag over Danmark, men nu lader det til at de er drevet videre.
I stedet kan danskerne trække lidt ekstra på smilebåndet over, at de sommerlige tendenser vender tilbage onsdag.
Det holder nemlig tørt med en del sol og med temperaturer op til en 18 og 22 grader.
Det skriver DMI.
Det bliver dog stedvis ret skyet vejr og i den nordlige og østlige del af landet kan der komme enkelte lokale byger.
Torsdag bevæger en svag højtryksryg i Nordsøen sig mod sydøst.
Det giver endnu engang mest tørt vejr med nogen eller en del sol, men ud på dagen mere skyet vestfra. Temperaturen bliver op mellem 17 og 22 grader.