Politiet leder efter Tommy med nye metoder: Her skal I holde jer væk

Nicolai H

21 uger siden

|

23/07/2024
Indland
Foto: Nordjyllands Politi
Den 69-årige Tommy er fortsat forsvundet. Nu appellerer politiet til borgerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den intens eftersøgning efter den 68-årige Tommy, der har været savnet siden 17. juli, er fortsat i fuld gang.

Tidligere forsøgte politiet sig med hunde, men desværre uden held. Så nu er nye metoder blevet taget i brug i eftersøgningen.

Nordjyllands Politi har netop indsat en helikopter for at finde spor af den forsvundne mand.

Dette blev oplyst i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

"Vi beder derfor i den forbindelse borgere i og omkring Frederikshavn om at holde sig væk fra Bangsboskoven i den sydlige del af Frederikshavn samt Knivholt Skov i den nordvestlige del af Frederikshavn," skriver politiet på deres X-profil.

Politet ønsker at sikre optimale arbejdsforhold for helikopteren og de øvrige politienheder, der arbejder på jorden.

Trods omfattende efterforskningsskridt, herunder afhøringer og indhentning af teledata, er der endnu ingen spor efter Tommy.

"Disse undersøgelser har desværre ikke båret frugt, så vi savner stadig Tommy, og hans pårørende er meget bekymrede for ham. Det er vi også - især som tiden går, uden at vi hører fra ham," siger politikommissær Michael Karstenskov fra Nordjyllands Politi.

Det er politiets vurdering, at der ikke er tale om en kriminel handling, men de holder alle muligheder åbne.

Tommy, der er dårlig til bens, formodes at have benyttet sig af en form for transportmiddel.

Nordjyllands Politi opfordrer alle med informationer om Tommys opholdssted eller omstændighederne omkring hans forsvinden til at kontakte dem på telefonnummer 114.

Tommy beskrives som værende 180 cm høj, kraftig af bygning, med grå hestehale og muligvis iført sort tøj samt sorte briller.

Foto: Nordjyllands Politi