Find servietterne frem: Visma-Lease a Bike sender de smukkeste ord i Jonas Vingegaards retning

Nicolai H

6 uger siden

|

22/07/2024
Sport
Foto: Gil Corzo/Shutterstock
Danskerens cykelhold sender rørende hilsen mod ham.

Dagens topnyheder

Det blev desværre ikke til et hattrick af gule trøjer i Tour de France for Jonas Vingegaard.

Sloveneren Tadej Pogacar, fra hvem Jonas Vingegaard selv fravristede trøjen i 2022, blev overmanden i årets løb, men det betyder ikke, at det er skuffelse man som dansk cykelfan sidder tilbage med efter søndagens enkeltstart.

En flot andenplads blev det nemlig til, og særligt flot bliver den, når man tager de alvorlige skader Jonas Vingegaard pådrog sig for bare tre måneder siden med i regnestykket.

En imponerende bedrift, so ikke kun bliver hyldet af cykelfans verden over, men også af dem helt tæt på cykelstjernen.

Jonas Vingegaards hold, det hollanske Visma-Lease a bike, har efter Tourens afslutning delt en rørende hilsen til deres danske stjerne.

Det gør de på det sociale medie X, hvor de skriver følgende:

"Kære Jonas. I et øjeblik frygtede vi for dit liv. Du har vist, hvilken fighter du er. Du har gjort ikke kun os, men hele verden stolt.

Du har måske ikke vundet Touren i år, men du har helt sikkert vundet alles hjerter. Du er virkelig en inspiration. For mennesker, der kæmper, viser du, at vedholdenhed altid betaler sig. Du kan være mere end stolt af denne andenplads! Vi er mere end stolte!"

Du kan se opslaget i bunden af artiklen.

Annoncerede planer for resten af sommeren

Efter Tour de France var der klar besked fra Jonas Vingegaard, der var rygtet til endnu en klassementskamp mod Tadej Pogacar, når startskuddet til årets Vuelta a Espana lyder i slutningen af August.

Han skal nemlig ikke køre det spanske etapeløb, men i stedet køre Classica de San Sebastian den 10. august og Polen rundt fra 12. august.

Skal være far

Lige inden starten på Tour de France blev det afsløret, at Jonas Vingegaard og hans hustru Trine venter deres andet barn til efteråret. 

Parret har i forvejen datteren Frida, som blev født i september 2020.