Nikolaj Jacobsen er godt tilfreds efter kvartfinalen: Én ting ønsker han dog bliver ændret

Nicolai H

5 timer siden

|

30/01/2025
Indland
Foto: Dagens.dk
Foto: Dagens.dk
Står det til landsholdstræneren, må der gerne blive fikset på en særlig ting - og det er ude af hans egne hænder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Simon Pytlick og resten af det danske håndboldlandshold gik ind til VM-kvartfinalen mod Brasilien med ambitioner om sejr, men modtagelsen i Unity Arena i Norge var en smule anderledes end hjemme i Herning.

5942 tilskuere havde fundet vej til arenaen, hvilket gav en langt mindre intens atmosfære end den tætpakkede Jyske Bank Boxen.

Selvom det ikke var en fuldt udsolgt sal, blev landstræner Nikolaj Jacobsen alligevel mødt af masser af rødt og hvidt fra tribunerne.

Og mens de danske tilhængere skabte god stemning, var det ikke kun opbakningen, Jacobsen havde kommentarer til.

Iskold luft - bogstavelig talt

Efter kampen, hvor Danmark vandt sikkert 33-21, bemærkede Nikolaj Jacobsen noget mere jordnært end spillet på banen: temperaturen.

"Det er ikke Boxen, nej. Og de må ligeledes godt få skruet et par grader op også. Der er pivkoldt," sagde han med et grin til Ekstra Bladet.

Han var dog stadig taknemmelig for støtten.

"Men ja, sådan er det jo. Jeg synes faktisk, at der var rigtig mange danskere. Og hallen var rød og hvid langt hen ad vejen, så den opbakning er vi selvfølgelig ekstremt glade for."

Selvom kulden bed lidt i næsen, lod håndboldherrerne sig ikke påvirke. Brasilien fik aldrig for alvor en chance, og Danmark sikrede sig hurtigt kontrollen med kampen.

Nu venter semifinalen mod Portugal, som bliver spillet i Oslo fredag aften klokken 20.30.