Mia Wagner fra Løvens Hule investerede 500.000 kroner: Nu er det slut

Mathias Madsen

141 uger siden

|

11/04/2022
Indland
Lækkersultne kunder stod i kø i flere timer før åbningen af Do Donuts' nye butik i 2020 / Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Lækkersultne kunder stod i kø i flere timer før åbningen af Do Donuts' nye butik i 2020 / Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Trods stor opbakning er det nu slut for én af de mange virksomheder, som er blevet skabt med hjælp fra tv-programmet 'Løvens Hule'.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

'Do Donuts' fik en imponerende investering på 500.000 kroner fra Mia Wagner, da de formåede at charmere sig ind på hende i den seneste sæson af 'Løvens Hule'. 

Derudover havde de også opbakning fra den landskendte YouTuber 'Lakserytter'.

Ifølge Ekstra Bladet har Viborg Nyt dog skrevet, at iværksætterne Samer og Thamer AlBayati og Jasmin Abdallah nu har måtte indse, at deres virksomhed alligevel ikke kan køre rundt.

Virksomheden havde ellers butikker i både Viborg, Holstebro og Aarhus, hvor de åbnede deres første butik i slutningen af 2020, men nu lukker og slukker de altså mindre end to år efter, at eventyret startede. 

Det har Mia Wagners virksomhed Nordic Female Founders bekræftet i en mail, hvor der blandt andet stod:

"Do Donuts' stiftere har valgt at lukke forretningerne og indstille virksomhedens aktiviteter og vil bruge den næste tid på at afvikle virksomheden forsvarligt. Et manglende overskud på bundlinjen har udfordret driften."

"Vi ærgrer os over, det fælles samarbejde ikke blev længere. En stor tak skal lyde til alle, der har handlet hos Do Donuts. Det har vi værdsat," stod der desuden i mailen, som altså forklarer, at det er manglende overskud, der er hovedårsagen til, at virksomheden lukker. 

Do Donuts er ikke den eneste donutkæde, som har haft problemer med at holde skindet på næsen. 

Bronuts, som blev stiftet af realitydeltagerne og brødrene Türker Alici og Ninos Oraha, blev i slutningen af 2021 begæret konkurs, men stifterne bag har dog siden meldt ud, at kæden genåbner. 

Læs mere om det ved at trykke her.