Melder ud: Disse par er klar til 'Vild med dans'-finalen

Emil Martesen

57 uger siden

|

18/11/2023
Indland
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Disse tre par er klar til 'Vild med dans'-finalen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det vilde vesten! Galskab! Alt kan ske!

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.

Sådan har oddssætter og Vild med dans-ekspert hos Danske Spil, Mathias Reimer Larsen, de seneste mange uger beskrevet jubilæumssæsonen i Vild med dans. I morgen er det tid til semifinalen, og heller ikke denne gang, føler eksperten sig helt sikker på, hvad der skal til at ske:

"Det har været en hæsblæsende sæson, hvor vi gang på gang er blevet overrasket af både dansere, dommere og seerstemmer. Nu skal vi forudsige, hvem der ryger ud, som det sidste par før finalen, og ærligt talt: Det er lidt som at slå med en rund terning", indrømmer oddssætter Mathias Reimer Larsen og fortsætter:

"SÅ tæt på den store finale er det endnu engang et stort mysterium for os, hvem der må ud. Vi har godt nok en klar formodning om, hvem der ryger, men det har vi jo haft før, hvor det ikke endte, som vi troede. I sidste uge var vi ret sikre på, at Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen ville ryge ud, men der måtte vi sige farvel til Sebastian Bull og Asta Björk Ivarsdottir i stedet, mens Özlem overlevede med nød og næppe. Det tror vi ikke, at hun gør denne gang", siger Mathias Reimer Larsen.

Dermed forudser han et finaleopgør mellem Mette Sommer, Fredrik Trudslev og Kasper Fisker, og det er meget passende også danskernes favoritter:

”Den samlede Top 3 er ret klar, hvis vi kigger på kundernes indskud på konkurrencens samlede vinder. 30 procent af kunderne tror på Mette Sommer, 20 procent på Kasper Fisker og 17 procent på Fredrik Trudslev. Kun lidt over fem procent har sat penge på Özlem Cekic som årets vinder,” siger Mathias Reimer Larsen.

”Mette Sommer er vores klare favorit til at vinde. Hun viste i sidste uge, at hun ER den dygtigste danser blandt de tilbageværende, men husk nu: En ting er, hvad dommerne giver af point, noget andet er, hvad den brede befolkning tror på. Det her er og bliver i lige så høj grad en popularitetskonkurrence, og det er netop her, at spændingen ligger,” siger han.

Vil du se Vild med dans, så følg med på TV2 i aften fra klokken 20.