Medie erfarer: Populært fradrag vender endelig tilbage - større og bedre

Nicolai H

4 uger siden

|

22/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Står du og skal i gang med at få fikset køkken eller lagt nyt tag i det nye år, så er der godt nyt til dig og din pengepung.

Efter et par år på politisk standby får danskere nu igen mulighed for at trække håndværkerudgifter fra på skattebilletten.

Det erfarer B.T.

Fra januar 2025 genindføres håndværkerfradraget, og det kommer ikke alene – servicefradraget bliver også udvidet. Alt sammen som en del af den nye finanslovsaftale mellem regeringen, SF og Radikale Venstre.

Den populære ordning bliver genoplivet med et budget på 300 millioner kroner om året. Nu kan både boligejere og sommerhusejere få gavn af fradraget til projekter som omfangsdræn, udskiftning af vinduer, isolering af vægge og gulve samt fjernelse af gamle brændeovne.

Netop disse år er et omfangsdræn nok på mange danskeres tanker: det smarte system, der beskytter din kælder og dit fundament mod oversvømmelser ved at lede vand væk fra huset.

Servicefradrag i grøn forklædning

Oven i håndværkerpakken tilføjes 100 millioner kroner ekstra til servicefradraget, som tidligere har dækket rengøring, børnepasning og havearbejde. Nu udvides listen med blandt andet træfældning, fjernelse af væltede træer, anlæg af græsplæner og installation af tyverialarmer. Selv rensning af tagrender er kommet med på listen – så du kan tage det roligt, når efterårsbladene hober sig op.

Håndværkerfradraget blev afskaffet i april 2022, men Venstre annoncerede på deres sommergruppemøde, at de ville have ordningen tilbage på danskernes budget. Og det står nu til at blive en realitet med den nye finanslov.