Til stor skuffelse for mange: Vender ikke tilbage til ‘Vild med dans’

Nicolai H

4 uger siden

|

22/11/2024
Kendte
Foto: Shutterstock
En af programmets professionelle dansere har haft sin sidste tur på TV 2-dansegulvet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag aften har for mange danskere de seneste år bestået af popcorn i skålen, fødderne oppe i sofaen, og 'Vild med dans' i fjernsynet.

Men til skuffelse for mange, skal faste seere ikke regne med at se et af programmets faste dansere tilbage på TV 2-dansegulvet.

Den populære danser Frederik Nonnemann, der gennem syv sæsoner har været en fast del af ‘Vild med dans’, siger nu endegyldigt farvel til det program, der har været en stor del af hans liv.

Da Ekstra Bladet fangede Frederik Nonnemann til premieren på ‘Billy Elliot – The Musical’, blev det klart, at et comeback til ‘Vild med dans’ ikke er i kortene.

“Nej, det tror jeg ikke,” sagde han om chancerne for at vende tilbage til det ikoniske program.

Selvom han ikke har været på dansegulvet siden 2019, hvor han dansede med erhvervskvinden Birgit Aaby, var der faktisk overvejelser om at få ham med i den nuværende sæson. Men livet har taget en anden drejning.

Frederik Nonnemann har travlt på arbejdsfronten og har netop taget hul på et nyt kapitel. Med et nyt job, der allerede fylder hans kalender, har han valgt at prioritere anderledes.

Har en favorit

Selvom han ikke længere svinger hofterne på dansegulvet hver fredag, har han stadig en fod i dansens verden – dog hjemme fra stuen.

Når han får tid til at følge med i programmet, har han en klar favorit blandt finalisterne.

“Jeg har jo været agent for Anna Munch tidligere, og jeg synes bare, at hun er så sej. At se hende fra da hun var helt ung til nu at stå der og være så tjekket på det gulv, det er jeg meget stolt over,” udtalte han på den røde løber.

Finalen i dette års 'Vild med dans' skydes i gang i aften, klokken 20.00 på TV 2 og TV 2 PLAY.