Medie erfarer: Næste år bliver det gratis

Nicolai H

4 uger siden

|

22/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Som led i den nye finanslovsaftale, skal en stor flok danskere ikke længere betale, erfarer medie.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Meget tyder på at skolemadpakken med den slatne agurk og lune juicekarton kan være fortid.

Fra august 2025 kan nogle skoleelever nemlig se frem til en skolemadspause uden smurte madpakker.

Det erfarer B.T.

Som en del af den nye finanslovsaftale har regeringen, SF og Radikale Venstre banet vejen for en forsøgsordning, der tilbyder gratis skolemad til udvalgte skoler.

Men før du pakker madkassen væk, skal du vide, at ordningen langt fra gælder alle.

Fra pilotprojekt til spisepause

Det hele starter som et tre og et halvt års forsøg, der både inkluderer folkeskoler og friskoler. Idéen er at teste, hvordan gratis skolemad kan fungere, og hvilken betydning det har for elevernes trivsel og sundhed.

Skoler, der ønsker at være en del af ordningen, skal søge midler fra en særlig pulje, som Undervisningsministeriet vil stå for at administrere.

Selvom mange nok vil glæde sig over idéen, er det endnu uklart, hvilke skoler der kan gøre krav på gratis skolemad. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye skal sammen med undervisningsordførerne fastlægge kriterierne for, hvem der kan være med.

Forslaget om gratis skolemad har været en hjertesag for SF og Radikale Venstre, der har kæmpet for at få det med i finansloven. Og nu er det altså lykkedes at få plads til ordningen på det politiske menukort.

Finansminister Nicolai Wammen forventes at præsentere flere detaljer på et pressemøde fredag klokken 10.