Kommune sender leder hjem: Lavede Hamas-opslag

Nicolai H

20 uger siden

|

01/08/2024
Indland
Foto: Google Street View
En afdelingsleder er blevet hjemsendt, efter at have lavet et Hamas-opslag på Facebook.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Aarhus Kommune har fået en opsigtsvækkende og problematisk sag i hænderne, efter at have sendt afdelingsleder Simon El-Zeinab hjem.

Valget sker i kølvandet på et Facebook-opslag, hvor El-Zeinab hyldede den afdøde Hamas-leder Ismail Haniyeh.

Simon El-Zeinab, der har spillet en central rolle i sociale projekter i Aarhus, har trukket sig fra Det Internationale Integrationsråd som konsekvens af opslaget.

Berlingske rapporterede, at han omtalte Haniyeh som "en stor leder" og udtrykte sine kondolencer i opslaget.

"Han er blevet en af de store palæstinensiske ledere, som mere end halvdelen af palæstinenserne respekterer. Man kan ikke benægte sådan en stor mand, og man kan godt kondolere og blive ked af, at han bliver dræbt på den måde," fortalte El-Zeinab i et telefoninterview med Berlingske.

Integrationsminister Kaare Dybvad Bek har også kommenteret sagen, idet han støttede El-Zeinabs beslutning om at træde tilbage fra integrationsrådet.

"Jeg har netop fået besked om, at han har valgt at trække sig. Det synes jeg, er den helt rigtige beslutning. Jeg kan på ingen måde se for mig, at man kan sidde i et nationalt integrationsråd og samtidig hylde lederen af en terrororganisation," udtalte Dybvad Bek til Radio4.