En vigtig opgave for ZOO i januar er at gennemgå hele dyrebestanden.
Det gør man for at sikre, at oversigterne over hvilke dyr, der er født i Haven, ankommet fra andre zoos og sendt videre til andre zoologiske haver, stemmer.
Optællingen for 2024 efterlader endnu engang et positivt afkast – ikke mindst når det gælder truede og sårbare dyr.
"En af den moderne zoologiske haves opgaver er at sikre bæredygtige bestande af dyr, der kan inspirere og oplyse vores gæster og i mange tilfælde tjene som reservebestande, når dyrenes naturlige levesteder trues. I den sammenhæng har 2024 været endnu et godt år, hvor vi især har bidraget med sårbare og truede dyrearter, hvilket er helt i tråd med vores nye strategiske prioriteter," lyder det fra zoologisk direktør Mads Frost Bertelsen i en pressemeddelelse fra København Zoo.
Det er især de mange fødsler blandt dyr, som ligger på IUCNs Rødliste, man glæder sig over i ZOO.
De udgør nemlig en vigtig del af de mange internationale avlsprogrammer, som ZOO deltager i. Rødlisten er en opgørelse over klodens arter som er truede eller sårbare.
”Mirakeltiger”, elefant -og to særlige fødsler
2024 startede godt idet der i februar måned var to vigtige fødsler af større- og mest kendte dyr, som optræder på listen. Nemlig asiatisk elefant og tiger.
"Vores elefant unge er en rigtig god historie, fordi der i hele 2024 kun blev født tre asiatiske elefantunger i zoologiske haver i Europa. Vores unge er desuden en hun, hvilket er ekstra positivt, da der er overskud af hanner i avlsprogrammet," forklarer Mads Bertelsen.
Knap en uge efter kom en tigerunge til verden – en unge som må siges at være noget af en overlever, da den havde en ualmindelig svær start.
Dyreteamet i ZOO havde mere eller mindre opgivet, at moderen overhovedet kunne blive drægtig, da hun var ved at være for gammel.
Da ungen så kom til verden, bar den meget overbeskyttende mor konstant ungen rundt i nakkeskindet, og fik på den måde lavet en lille flænge i pelsen. Det lille sår blev større og større, da en tigermor renser sin unge med sin ru tunge – og samtidig blev ved med at bære rundt på ungen.
"Vores dyrlæger opererede ungen ad mange omgange med diverse materialer fra almindelig operationstråd til rustfrit stål, men moderen blev ved med at slikke såret op. Det kunne have været til stor fare for ungens helbred, men hun er en stærk tiger, der i dag er sund og i fantastisk trivsel. Hun er desuden en betydelig del af avlsprogrammet, idet begge forældrenes gener er særdeles vigtige," lyder det fra den zoologiske direktør.
I maj måned skete der også noget ganske usædvanligt, da to flodhesteunger kom til verden i ZOO med kun 14 dages mellemrum. Usædvanligt, fordi der kom to – og ekstra særligt, fordi der ikke længere er så mange zoologiske haver, der opdrætter den store flodhest i dag.
"Vi har en meget flot historik med store flodheste, hvor vi gennem tiden har sendt flere eksemplarer videre til de få zoos, som er med til at opretholde bestanden. Og det er ikke sket før, at vi har fået to sunde flodhesteunger indenfor så kort tid, lyder det.
Sjældne og ekstremt truede arter
Af mindre kendte – men mere truede arter, som er kommet til verden i Haven i København, skal nævnes hele seks eksemplarer af den sjældne lille pungmår.
Det truede lille pattedyr lever kun i få zoologiske haver, og ZOO er stærkt engageret i artens bevarelse på Tasmanien, hvor pungmåren lever.
Det sker gennem et samarbejde med Trowunna Wildlife Sanctuary.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Foto: København Zoo / Frank Rønsholt
En af de mest truede fugle i verden er den lille farvestrålende svaleparakit. I Zoologisk Have kan den ses i den store australske voliere, hvor der i 2024 kom to unger til verden.
Det er et vigtigt bidrag til avlsprogrammet, da den vilde bestand er helt nede på 350 individer.
Som næsten alle papegøjefugle ruger svaleparakitten i hule træer, og den massive tilbagegang på Tasmanien skyldes primært tab af de store gamle træer med hulheder, suppleret af tankeløs introduktion af pungflyveegern, der æder svaleparakittens unger.
I alt har ZOO i 2024 opdrættet 86 unger af arter som figurerer på rødlisten.
Sikrer bæredygtige bestande
Optællingen af dyrene i ZOO starter hvert år i december og varer flere uger. Og det er selvfølgelig ikke, fordi man året igennem ikke har tjek på, hvilke dyr, der bor i Haven, understreger Mads Bertelsen.
"Dyreregistrering er naturligvis en del af det daglige arbejde. Det inkluderer alt fra fødsel og død til dyrlægebehandlinger, parringer, og mærkning med chip eller øremærker. I en travl hverdag kan det dog ske, at noget bliver overset. Det bruger vi så årsafslutningen som anledning til at følge op på – lidt ligesom butikker, der laver lageroptælling eller økonomi, der laver årsregnskab," forklarer Mads Bertelsen og fortsætter:
"Dyrebestandslisten er simpelthen en del af vores årsregnskab, og dermed også en status på arbejdet med at sikre bæredygtige bestande af en lang række dyrearter i det internationale avlssamarbejde, som ZOO indgår i."
208 dyr blev sendt videre i avlssamarbejdet i 2024 fra ZOO.
"Sammenlignet med de 103 dyr vi har modtaget, opfylder ZOO igen målsætningen om at bidrage til en overordnet positiv vækst af den generelle dyrebestand i zoologiske haver verden over," slutter Mads Bertelsen.
