Tjek din konto, før det er for sent: Den 10. marts lukker Gmail alle disse konti

Kamille Isaksen

2 timer siden

|

05/02/2025
Nyheder
Foto: PixieMe / Shutterstock.com
Foto: PixieMe / Shutterstock.com
Den 10. marts sker det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Langt de fleste danskere benytter Gmail, og det er der en god grund til.

Med en Gmail-konto får man adgang til en bred vifte af værktøjer, der effektiviserer hverdagen. Kalender, e-mails, fotos og dokumenter samles ét sted, hvilket gør tjenesten til en central del af mange menneskers digitale hverdag.

Men snart vil en stor mængde Gmail-konti blive deaktiveret.

Sådan skriver mediet Magazine HD.

Google har nemlig annonceret, at de fra den 10. marts 2025 begynder at slette inaktive konti – altså dem, der har ligget i dvale i mere end to år.

Det sker som en del af en opdatering af deres inaktivitetspolitik fra december 2023, som blev 'vedtaget' for at skabe bedre sikkerhed.

Tjek din konto - før det er for sent

Google har allerede udsendt advarsler til de berørte brugere.

Hvis du har en gammel Gmail-konto, du gerne vil beholde, så er det bare med at logge ind.

Og nej, du behøver ikke skrive en lang mail eller sortere dine gamle spam-mails – for det er nok bare at logge ind.

Ifølge Google er inaktive konti nemlig mere udsatte for hacking, fordi de ofte har svage eller forældede adgangskoder. Derudover vil virksomheden også gerne rydde op i deres servere og skille sig af med såkaldt 'spøgelsesdata'.

I en besked til brugere skriver Google:

”Din Google-konto er ikke blevet brugt i en periode på to år. Hvis du vil beholde den, skal du logge ind på din Google-konto inden den 10. marts 2025. For at beskytte dit privatliv og dine kontodata vil Google slette ubrugte Google-konti.”

Sådan holder du din konto aktiv

Det kræver ikke meget at holde din Gmail i live.

Du skal bare logge ind mindst én gang hvert andet år – men Google anbefaler, at du gør det lidt oftere for en sikkerheds skyld.

En sidste vigtig detalje er, at du bør tjekke dine gendannelsesoplysninger.

Sørg for, at dit telefonnummer og din alternative mailadresse er opdateret, så du kan få adgang til din konto, hvis du en dag glemmer din adgangskode.