Kæmpe kaos hos Cirkle K: Lønkaos, der gør, at ikke alle medarbejdere har fået deres løn

Kasper Rud

1 dag siden

|

31/03/2025
Indland
Foto: Cirkle K
Foto: Cirkle K
Lønkaos for anden gang på under et år hos Cirkle K

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Medarbejdere hos Circle K blev mødt af ubehagelige overraskelser, da de mandag morgen tjekkede deres bankkonti.

For anden gang på under et år er tankstationskæden ramt af alvorligt lønkaos, hvor mange ansatte har fået udbetalt forkerte beløb – nogle for meget, andre markant for lidt.

“Vi er rigtig kede af, at medarbejderne står i den situation, og vi beklager mange gange. Men det er ikke en fejl, der ligger hos os,” udtaler Kirsten Grumstrup, kommunikationschef hos Circle K, og sender dermed ansvaret videre til lønforvalteren Zalaris.

Det skriver Ekstra Bladet.

Problemet minder om det rod, som ramte Circle K i maj 2024, hvor medarbejdere måtte vente flere dage på deres løn. Dengang pegede Zalaris på Circle K som skyldner, men denne gang påtager selskabet sig ansvaret – dog uden at love, at det ikke kan ske igen.

“Når man har med løn og IT at gøre, er det svært at sige, at man ikke kommer til at lave fejl,” siger Jesper Marrup, country-manager hos Zalaris.

Han kalder situationen en "manuel teknisk fejl" og oplyser, at deres fokus nu er at sikre korrekt udbetaling til dem, der stadig mangler løn.

På spørgsmålet om, hvordan det kan ske, at lønmodtagere får "tilfældige" beløb udbetalt, svarer Marrup: “Det har jeg ikke lyst til at kommentere på.”

Hverken Circle K eller Zalaris vil kommentere på fremtidigt samarbejde eller hvordan tilbagebetaling fra overbetalte medarbejdere håndteres. For nu handler det om at lappe hullet – igen.