Tilliden til USA som Europas faste sikkerhedsnet hænger i en tyndere tråd, end den har gjort i årtier.
Donald Trumps udmeldinger om Nato har sendt rystelser gennem både europæiske regeringskontorer og sikkerhedspolitiske tænketanke. Nu tvinges kontinentet til at genoverveje sin strategiske kurs.
Hos Radikale Venstre er beskeden klar: Europa skal tage skeen i egen hånd. Martin Lidegaard, partiets politiske leder, argumenterer for en fælles EU-hær, der kan agere uafhængigt af amerikansk vilje. Ifølge ham er tiden kommet til at satse på en mere selvstændig europæisk forsvarsdimension, der ikke længere er afhængig af det transatlantiske forhold.
Lidegaard understreger, at en styrket europæisk forsvarsindustri og et integreret sikkerhedssamarbejde vil gavne medlemslandene – uanset hvad fremtiden bringer for Nato.
”Vi står os ved at udvikle en stærkere europæisk forsvarsindustri og et stærkere integreret samarbejde med vores sikkerhedsstyrker. Det bliver godt og mere effektivt, uanset om Nato består eller ej,” sagde han i et interview i DR2-programmet Deadline.
Men i Dansk Folkeparti ser man anderledes på sagen. Formand Morten Messerschmidt langer hårdt ud efter EU-planerne, som han betegner som et vågeblus for ineffektivitet. Han frygter, at en EU-hær vil underminere det, han anser som Europas mest effektive sikkerhedsstruktur: Nato.
Ifølge Messerschmidt bør Europa holde fast i alliancen, også selv hvis USA trækker sig.
”EU er opskriften på ineffektivitet. Du gambler med vores sikkerhed, hvis du vil give EU en hær,” lyder hans kritik. Han understreger samtidig, at Nato-samarbejdet ikke forsvinder, selv uden amerikansk deltagelse:
”Det, der er effektivt, er Nato. Der er intet i Nato-traktaten, der forhindrer, at Nato også uden USA kan foretage militære operationer,” siger han.
