Alvorligt: Prins’ løbetur afsløret af hacket app

Marcus Dam

1 dag siden

|

31/03/2025
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et hackerangreb mod sportsappen Sportsadmin i januar har nu fået alvorlige konsekvenser for det svenske kongehus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Blandt de lækkede oplysninger befinder der sig nemlig detaljer om prins Carl Philips motionsvaner, herunder præcise data om, hvor og hvornår han løber i det fri.


Løberuter kortlagt

Ifølge Ekstra Bladet og svenske Dagens Nyheter er prinsen blandt to millioner svenskere, hvis personoplysninger er blevet lækket af hackergruppen Ransomhub. 

Gruppen forsøgte at afpresse appens ejere uden held og valgte derefter at offentliggøre de stjålne data på det mørke internet.

De lækkede oplysninger inkluderer angiveligt et hemmeligt alias, som prinsen har brugt på appen, samt e-mail og GPS-data, der afslører ruter og afstande blandt andet en syv kilometer lang løbetur i Stockholmsområdet.

Det kan få alvorlige konsekvenser for prinsens sikkerhed. 

Ifølge efterretningsforsker Toy Ingesson fra Lunds Universitet er den slags informationer interessante for udenlandske efterretningstjenester og kan udnyttes strategisk:

"Informationen kan være nyttig for en efterretningstjeneste på flere måder," siger han til Dagens Nyheter.


Kongehuset og myndighederne involveret

Det svenske kongehus har bekræftet, at de er bekendt med situationen, og at de samarbejder med relevante myndigheder.

Prins Carl Philip blev for nylig far igen, da han og prinsesse Sofia i februar bød datteren Ines velkommen. Nu er det dog ikke kun babylykke, der fylder, men også potentielle sikkerhedstrusler.

Hackerangrebet rammer ikke kun kongefamilien.

Ifølge VG er også mindst 80 nuværende og tidligere medlemmer af Riksdagen blevet berørt af datalækket, som dermed kan udvikle sig til en større politisk sag i Sverige.