Indkalder til coronamøde

Henrik Rothenbücher

152 uger siden

|

25/01/2022
Indland
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Der indkaldes til coronamøde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag fra klokken 12.15 til 13.45 er sundhedsordførerne for Folketingets partier blevet indkaldt til møde med sundhedsminister Magnus Heunicke.

Det skriver TV 2.

Mødet, som ifølge TV 2 omhandler en 'status på epidemien', sker samme dag, som regeringen vil fremlægge en plan for, hvilke restriktioner der forlænges eller ophæves efter 31. januar.

I sidste uge meldte Sundhedsministeriet ud i en pressemeddelelse, at danskerne denne onsdag vil få svar på, hvordag hverdagen kommer til at se ud efter 31. januar. 

Regeringen har bedt Epidemikommissionen om at vurdere om epidemisituationen tillader, at restriktionerne kan lempes yderligere i Danmark.

”Trods høje smittetal ser vi en opmuntrende udvikling i antallet af indlæggelser, særligt på intensiv. Det skyldes ikke mindst den store vaccinetilslutning, hvor Danmark er blandt de lande i verden, der er længst fremme med 3. vaccinestik. Det giver et solidt grundlag for epidemikontrol, og jeg ser frem til at modtage Epidemikommissionens indstilling," udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke.

Samtidig har regeringen bedt Epidemikommissionen om at vurdere kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom. Denne kategoriseringen står til at udløbe den 5. februar.

Nu ændres coronareglerne for selvisolation

Lige nu lyder de danske smittetal på omkring 40.000 dagligt smittede med covid-19.

Det betyder selvisolation i længere perioder for mange mennesker. Det gør det vanskeligt at opretholde væsentlige samfundsfunktioner, og derfor bliver anbefalingerne nu ændret.

”Der skal være en balance mellem den situation vi står i, og de anbefalinger vi har. Den senere tids markante stigning i antallet af smittede har haft store konsekvenser for samfundet. Virkelig mange mennesker har måttet selvisolere sig, og mange arbejdspladser har haft meget svært ved at fungere. Samtidig vurderer vi, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at lempe på vores anbefalinger, fordi vi har så høj immunitet i befolkningen, og fordi vi har beskyttet dem, der er i øget risiko for at blive alvorligt syge,” siger vicedirektør Helene Probst.