Brasilianske Maiquel Falcao, der har kæmpet i både UFC og Bellator, er afgået ved døden i sin hjemby Pelotas i Brasilien.
Ifølge det lokale nyhedsmedie GZH blev den 40-årige tidligere UFC-kæmper fundet på gaden med to knivstik i maven. Han blev fundet foran en bar omtrent klokken 03.00 natten til søndag.
På trods af, at man forsøgte at køre Maiquel Falcao, der også var kendt under navnet 'Big Rig', var skaderne for meget for ham, og de endte derfor med at koste ham livet.
Det lokale politiet er i gang med at efterforske sagen, men indtil videre er der ikke blevet offentliggjort yderligere information i sagen.
Falcao nåede kun at kæmpe en enkelt kamp i UFC i løbet af sin karriere, hvilket han gjorde ved UFC 123. Her besejrede han Gerald Harris i november 2010.
Den brasilianske kæmper stoppede dog ikke sin karriere derefter. Derimod kæmpede han i flere konkurrence, hvilket blandt andet omfatter Bellator, KSW og Fight Nights Global samt flere andre.
Hans sidste kamp var i december 2019, hvor han tabte til Sergey Romanov i Krepost Fighting Championship. Hans sidste sejr var en TKO-sejr over den tidligere UFC-kæmper Igor Pokrajac i maj samme år ved Serbian Battle Championship 21.
I løbet af sin 15 år lange karriere kæmpede Falcao mod mange kendte navne på tværs af flere vægtklasser. Det omfatter blandt andet FC-veteranen Fabio Maldonado, den tidligere KSW-mester Mamed Khalidov og den tidligere Bellator-mester Alexander Shlemenko.
Falcao blev i 2013 indblandet i et skænderi og slagsmål på en tankstation, hvor han endte med at overfalde en kvinde og slå en mand i jorden.
Efterfølgende forsøgte han at flygte fra stedet, men blev involveret i et slagsmål med flere andre mænd, der fulgte efter ham. Det endte med, at han blev bortvist fra sit hold, Renovacao Fight Team, og blev smidt ud af Bellator.
Maiquel Falcao efterlader sig sin kone, Natalia, og deres søn.