IKEA åbner i central by

Mathias Madsen

13 uger siden

|

21/09/2024
Snart kommer der mere IKEA til det jyske.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den svenske møbelgigant IKEA er én af verdens største virksomheder med varehuse, butikker og lagre over hele verden.

Kæden består af ca. 400 varehuse, og i Danmark er IKEA til stede ni forskellige steder, men snart stiger det tal ifølge Presse-fotos.dk til 10.

Danskerne kan shoppe i den svenske kædes kæmpe varehuse i København, Gentofte, Taastrup, Odense, Aarhus og Aalborg, og så kan man også finde inspiration, få rådgivning og købe et mindre udvalg af varer i IKEAs såkaldte 'Plan and Order Points' i Herning, Vejle og Esbjerg.

IKEA centralt i Jylland

Det sydjyske er altså kun repræsenteret med to 'Plan and Order Points', men snart åbner IKEA nye lokaler et helt centralt sted i Sydjylland; nemlig i trafikknudepunktet Kolding.

Det er dog ikke et varehus, der åbner, men derimod et 'Plan and Order Point' som det i Vejle, Esbjerg og Herning, og sydjyderne vil derfor stadig være nødt til at køre til Odense eller Aarhus for at købe stort ind, men hvis man blot ønsker inspiration eller rådgivning, kan det fra efteråret fåes i Kolding.

Til den tid åbner et 'Plan and Order Point' med otte medarbejdere nemlig i det populære Kolding Storcenter.

Sådan lyder det fra Andreas Møller, der er 'Plan and Order Point'-manager i IKEA. Han har udtalt:

"Vi glæder os til at bringe IKEAs design- og indretningskompetencer tættere på kunderne i Sydøstjylland. Med vores nye 'Plan and Order Point' i Kolding vil vi kunne tilbyde endnu bedre mulighed for personlig rådgivning og gøre det nemmere for kunderne at skabe deres drømmehjem."

I butikken vil der også være et mindre udvalg af varer, som kan købes på stedet, ligesom kunderne vil have mulighed for at afhente bestilte online-varer i butikken.