Tv-læge tager bladet fra munden efter dronning Margrethes indlæggelse: Meget alvorligt

Emil Martesen

13 uger siden

|

21/09/2024
Nyheder
Foto: Wikimedia Commons
Tv-lægen taget bladet fra munden efter dronning Margrethes indlæggelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Dronning Margrethe faldt onsdag aften på Fredensborg Slot. Faldet var så slemt, at hun nu befinder sig på Rigshospitalet.

Det oplyste Lene Balleby fra kongehuset skriftligt til Ritzau ifølge Ekstra Bladet torsdag formiddag.

Hun lagde ikke skjul på, at dronningen efter omstændighederne havde det godt, men at hun foreløbigt er indlagt til observation:

"Dronning Margrethe blev i går aftes kørt til Rigshospitalet efter at være faldet på Fredensborg Slot. Dronningen har det efter omstændighederne godt, men er foreløbigt indlagt til observation", siger hun.

Herefter blev det sparsomt med detaljer fra kongehuset - i hvert fald indtil nu.

Kongehuset har nemlig afsløret, at dronningen fortsat er indlagt, men har det stadig godt efter omstændighederne.

Det kunne kong Frederik dog allerede fortælle i går, da han satte nogle ord på sin mors uheld.

Torsdag fortalte han nemlig, at han endnu ikke har haft mulighed for at besøge hende, men han har været i kontakt med hende via telefon og kunne forsikre om, at dronningen har det godt og modtager den bedst mulige behandling.

Han benyttede samtidig lejligheden til at takke for de mange venlige tanker og hilsener, familien har modtaget.

Men selvom det er sparsomt med detaljer fra kongehuset om skadens omfang, så kan tv-lægen Charlotte Bøving sætte to streger under, at situationen stadig er alvorlig, især når man tager dronningens alder i betragtning.

Hun lægger ikke skjul på, at selvom det kunne være gået værre, er det ikke ubetydeligt, når en 84-årig person pådrager sig en skade i nakken:

"Jeg havde jo frygtet, at hun havde slået hovedet, når de i første omgang holdt kortene så tæt ind til kroppen, men det var heldigvis ikke tilfældet. Det er altid alvorligt for en 84-årig at komme til skade på den her måde. Det er enormt smertefuldt, og der skal ikke ret meget til, før det kan få alvorlige konsekvenser for førligheden, når man får en skade ved nakkehvirvlerne", lyder det fra hende til Ekstra Bladet inden hun fortsætter:

"Nu skal hun have ro til at hele, og det er også derfor, at hun har fået den her stive nakkekrave på, der nedsætter bevægeligheden, så hun kan bevæge sig i meget begrænset omfang, men en skade i nakken kan altså give smerter for livet. Det er en alvorlig situation, og jeg kan kun sige, at jeg ønsker vores dronning alt det bedste i verden".

Genoptræningen spiller en afgørende rolle i dronningens fremtidige helbred, og Charlotte Bøving er sikker på, at Margrethe får den bedste behandling på Rigshospitalet.

Hun understreger også, at Margrethe nu har brug for ro og hjælp i hverdagen.

Selv simple opgaver som at klæde sig på og gå på toilettet kan blive udfordrende i en periode.