Fik tårer i øjnene over synet af kong Frederik: Hun var som en mor for mig

Nicolai H

21 uger siden

|

22/07/2024
Kendte
Foto: Shutterstock
Følelserne fik frit løb under kongens besøg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var et øjeblik fyldt med følelser og minder, da Kong Frederik genforenede med en gammel ven ved residensforlæggelsen til Gråsten.

Den 78-årige Helga Thaysen, der i sin tid drev Havnegrillen overfor Sønderborg Kaserne, hvor Kong Frederik i 1987 begyndte sin sergentuddannelse, fik en særlig plads i første række på Gråsten Torv.

Kong Frederik var blot 18 år, da han trådte ind i Sønderborg Kaserne. Hurtigt blev Havnegrillen hans andet hjem, og værtsparret Helga og hendes nu afdøde mand, Bent, tog ham til sig som en af deres egne.

De blev en slags reserveforældre for Frederik og mange af hans soldaterkammerater, der ofte havde brug for et sted at føle sig hjemme.

Ved modtagelsen i Gråsten kunne Helga Thaysen, med tårer i øjnene, give hånd til kongen og overrække en buket blomster til dronning Mary – en gestus, der mindede om de gange, hun sørgede for friske blomster, når Frederik skulle besøge sin mormor, Dronning Ingrid, på Graasten Slot.

"Det var så dejligt," sagde Helga Thaysen til Her og Nu, rørt efter genforeningen, som hun beskrev som en stor glæde og ære.

Familien væk fra familien

Havnegrillen var mere end blot en spisested for de unge rekrutter. Helga og Bent Thaysen hjalp med alt fra småreparationer til at give husly, når Frederik kom for sent hjem efter en bytur.

I kongens erindringsbog 'Under bjælken' beskriver han, hvordan Thaysen-parret var en uvurderlig støtte under hans sergenttid.

- De er fantastiske, som en anden mor og far, sagde kong Frederik engang i et interview med Jydske Tidende, efter han havde bestået sin eksamen.

Gennem årene holdt kong Frederik kontakten med familien Thaysen. Han sendte julekort og besøgte dem ofte, når han var i området, selv efter at parret i midten af 1990'erne bortforpagtede Havnegrillen. Da kongen og dronningen i 2004 besøgte Sønderborg efter deres bryllup, blev Frederik genforenet med sine gamle kammerater og Thaysen-parret, hvilket var en stor overraskelse og glæde.

Helga Thaysens søn, Lars, beskriver, hvor meget det betød for hans mor at møde kongen igen efter så mange år.

"Det var en stor oplevelse for min mor at møde kongen igen efter så mange år. Hun er meget stolt over at have haft mulighed for at give ham nogle trygge omgivelser i hans unge år. At han nu kommer tilbage som konge, og at hun endelig har kunnet se ham igen, betyder så meget, at jeg slet ikke kan finde ord for det" fortalte den stole søn.