Geggo blev udsat for blufærdighedskrænkelse som barn: "Jeg var så bange"

Kamille Isaksen

7 uger siden

|

31/10/2024
Indland
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Geggo deler en skræmmende oplevelse fra sin barndom.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er efterhånden længe siden, at Linse Kessler og datteren Stephanie 'Geggo' Salvarli første gang fangede danskernes opmærksomhed med deres farverige liv i realityserien 'Familien fra Bryggen'.

Serien blev hurtigt populær, og Danmark blev inviteret med indenfor i familien Kesslers særlige hverdag, hvor alt fra stor personlighed til alternative opdragelsesmetoder blev en del af programmet.

Geggo opvækst har aldrig været helt som andres – noget hun nu selv fortæller om i sin podcast.

I et nyt afsnit af podcasten 'Geggo og Cengiz – Helt Ærligt' dykker Geggo og hendes mand, Cengiz Salvarli, ned i Halloween-temaet og diskuterer grænserne for uhyggelig udklædning.

Sådan skriver HER&NU.

I den forbindelse åbner Geggo op for en uhyggelig og skelsættende oplevelse fra sin barndom, hvor hun og en veninde mødte en blotter i en park.

Hun fortæller, at de var i alderen 10-12 år, og da de var på vej hjem en mørk aften, mødte de pludselig en mand.

Manden, som Geggo beskriver, havde langt, fedtet hår, en læderjakke og store støvler – en fremtoning, der fik ham til at ligne en karakter fra en gyserfilm.

Geggo stod med ryggen til, da hendes veninde bad hende kigge.

"jeg stod med hovedet i min taske og skulle finde noget, så jeg siger "to sekunder," hvortil hun råber "kig lige!" og så vender jeg mig om, og stirrer på det blegeste nøgne menneske i hele verden," fortæller hun.

Geggo fortæller endvidere, at manden stod med åben frakke og spredte ben.

Frygten tog hurtigt over, men heldigvis handlede Geggos veninde hurtigt og skreg, hvilket fik manden til at flygte fra stedet.

Geggo afslører, at episoden satte dybe spor, og at hun stadig kan mærke frygten fra den dag. Selvom intet fysisk skete, husker hun tydeligt det chok, som mødet med blotteren gav hende og veninden.