Føtex med stor nyhed

Mathias Nielsen

95 uger siden

|

26/02/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Føtex skal inden året er omme rykke i helt nye rammer i Sønderborg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Føtex har siden 1990 haft butik i Sønderborg. I løbet af året skal butikken dog flytte i nye rammer, da man overtager Kvicklys lokaler i centeret Borgen.

Det sker til sommer, hvor håndværkere så skal lave forretningen om.

Til efteråret forventer Føtex at kunne åbne op i den nye butik, lyder det. Varehuschef Allan Riis glæder sig til at blive en del af indkøbscenteret. 

”Vi er glade for at rykke ind i Borgen og i et tæt samarbejde være med til med at holde gang i midtbyen. Denne måde at samarbejde på, er noget, føtex har haft stor erfaring og succes med i andre byer,” siger Allan Riis.

Selvom Allan Riis glæder sig, så er han alligevel ærgerlig på Kvicklys vegne.

”Det er en lidt speciel situation, og vi er kede af Kvicklys situation, men for os er det en særlig mulighed, fordi vi stod over for at skulle modernisere den nuværende føtex. Vi håber, at flere af medarbejderne i det gamle Kvickly vil kunne følge med over i det nye føtex Borgen,” siger Allan Riis.