Føtex fanget i brøler af Fødevarestyrelsen: Det er ulovligt, det I gør

Nicolai H

4 uger siden

|

21/11/2024
Indland
Foto: blazg/Shutterstock
Foto: blazg/Shutterstock
“Grundlæggende må vi ikke,” forklarer Føtex-direktør, der også lover at rette op på problemet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Farverne grøn, gul og rød har torsdag fundet vej til hylderne i Føtex i Kokkedal.

Idéen er at guide kunderne til sundere valg med en farvekode, der vurderer fødevarernes sundhed.

Smart? Måske. Nytænkende? Absolut.

Lovligt? Niksen. I hvert fald ikke hvis man spørger Fødevarestyrelsen

Det skriver B.T.

Føtex har lånt et system kaldet Nutri-Score, som skalerer sundheden af fødevarer. Grøn betyder sundt, gul er midt imellem, og rød signalerer, at du måske skal overveje alternativer.

Men eftersom Nutri-Score ikke er godkendt i Danmark, bliver farverne pillet ned, så snart butikken lukker torsdag aften.

”Vi piller eksemplerne med farvemærkerne ned torsdag aften, for grundlæggende må vi ikke have det siddende. Fødevarestyrelsen var her i går, hvor vi havde en dialog om det,” forklarer Morten Møberg, direktør i Føtex, til mediet.

Et sundere supermarked – måske

Direktøren drømmer om en fremtid, hvor forbrugerne nemt kan vælge sundt, uden at det kræver en kandidatgrad i ernæring. Han foreslår et system, hvor alle varer bliver markeret med en farveskala, lidt som når du køber et køleskab og kigger på energiforbruget - og her træder Nutri-Score-kategoriseringerne ind i billedet.

”Som det er nu, har varen et nøglehul, eller også har den ikke. Men vi vil gerne have, der laves et system, hvor samtlige varer markeres med en farveskala. Ligesom, hvis du er ude og købe et køleskab, hvor du kan se, hvordan det ligger i energiforbruget. Hvis samtlige varer markeres ud fra en farveskala, vil det være lettere for kunden, at se om det er grøn, gul eller rød varer, når det gælder sundheden. På den måde kan vi guide kunden i at tage valget,” siger Morten Møberg.