Fantastisk nyt til disse danskere: Nu er prisen på det laveste i halvandet år

Emil Martesen

93 uger siden

|

07/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Nu har prisen kysset det laveste i halvandet år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ingens næse gået forbi, at danskerne unægteligt har svært ved at få enderne til at hænge sammen. 

Og en af årsagerne til det, er de svimlende høje gaspriser. 

Men nu er prisen på det laveste niveau siden august 2021. 

Og det må siges, at falde på et tørt sted. 

Prisen var mandag 42 euro, svarende til godt 312 danske kroner - per megawatt-time på den toneangivne hollandske gasbørs TTF. 

Sådan lyder meldingen fra nyhedsbureauet Reuters. 

Og Dansk Industri (DI) lægger ikke skjul på, at det er et enormt fald. Det er næsten et fald på 85 procent sammenlignet med, da priserne var skyhøje. 

Troels Ranis, vicedirektør i DI, lægger heller ikke fingre imellem, når han afslører vigtigheden i prisfaldet: 

“Det er en økonomisk byrde af de større, som letter fra virksomhederne og forbrugernes skuldre”, siger han og fortsætter: 

“Hvis prisen ikke var faldet, ville det være blevet endnu dyrere for virksomhederne, der bruger gas i deres produktion, og de mange danskere, der bruger gas til opvarmning af deres huse”. 

Og prisfaldet kommer i kølvandet på en snestorm og lave temperaturer, der for alvor har fået sig tag over Danmark. 

Det gør det også markant mere overraskende, da man ser at gaspriserne har en tendens til at stige, når det er koldt over en længere periode. 

Humlen bag prisfaldet er dog, at de europæiske gaslagre er rekordfyldte for årstiden. 

Men mandagens lave gaspriser får alligevel Troels til at mane til ro. 

Det betyder nemlig ikke, at det er helt slut med at betale for gassen. Priserne kan nemlig hurtigt stige igen, hvis efterspørgslen på naturgas pludseligt eksploderer, som følge af en positiv økonomi.