DMI melder om massiv kulde: -10 graders frost på vej

Henrik Rothenbücher

94 uger siden

|

07/03/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ikke nok med snestorm, så ventes der også -10 grader.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var langtfra hele Danmark der blev ramt af den varslede snestorm. Værst er et gået ud over Nordjylland, hvor nordjyderne allerede i går aftes blev opfordret til at arbejde hjemmefra tirsdag.

De kommende dage ventes der at falde mere sne, og der er god sandsynlighed for, at noget af det kan blive liggende. Prognosen for DMI er nemlig, at der bliver helt ned til -10 graders frost.

DMI skriver, at der i løbet af dagen vil være temperaturer mellem 1 grader og -5 graders frost, mens der i Jylland kan blive helt ned til -10 graders frost.

Onsdag ventes der lidt sol, og mulighed for slud- eller snebyger. Temperaturen ventes at ligge mellem 0 og 4 graders varme, mens der om natten vil være ned til -8 graders frost.

Torsdag lidt eller nogen sol, men også snebyger. Temperaturen vil også her ligge mellem 0 og 4 graders varme, mens der ventes ned til -5 grader frost.

Fredag ventes nogen sol, men ellers udbredt regn og sne. Igen vil der være mellem 0 og 4 grader, mens der er frostgrader i løbet af natten.

Ifølge DMI skal vi først hen på den anden side af denne uge, før vi igen begynder at opleve mildere temperaturer. Om det så betyder farvel til frosten, vides endnu ikke.