Fandt kemien for 9 år siden: Nu går ‘Landmand søger Kærlighed’-par fra hinanden

Nicolai H

9 uger siden

|

14/10/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Parret blev forelsket for rullende kameraer - men nu er gnisten gået ud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det hele startede som en romantisk tv-fortælling, hvor landmanden Ole Larsen fra Fredericia mødte sin ti år yngre bejler, Sigrid Lund-Jensen, i det populære TV 2-program 'Landmand søger kærlighed.'

Kærligheden blomstrede på skærmen, og det virkede som et match made in heaven, da Sigrid kort efter optagelserne sluttede, tog springet og flyttede ind hos Ole på hans gård.

Parret nåede dog ikke at slå dybe rødder i Oles barndomshjem, for landmanden fik nyt arbejde, og de to pakkede sammen og flyttede til et lejet hus mellem Ribe og Rødding, hvor de tilbragte de næste ni år.

Men selvom de har haft mange gode stunder, er det nu slut.

I et ærligt interview med HER&NU fortæller Ole, at forholdet er brudt sammen.

"Det går ikke så godt. Sigrid har besluttet, at vi ikke skal være sammen mere. Det gjorde hun for 14 dage siden. Hun er ved at flytte fra mig. Hun har fået sin egen lejlighed, og den skal hun flytte ind i her 1. november," siger en åbenhjertig Ole om den svære tid.

Børn i tankerne

Da parret medvirkede i tv-programmet, var de ikke bange for at dele deres fælles drøm om at få børn. Men den drøm blev aldrig realiseret, og det har muligvis spillet en rolle i bruddet, fortæller Ole, da han bliver spurgt direkte om det.

Selvom bruddet har ramt ham hårdt, ser Ole stadig tilbage på forholdet med positive minder.

"Er det sådan, så er det sådan. Vi har haft nogle gode år sammen, og vi skal nok komme videre," siger han og udtrykker en form for optimisme midt i sorgen.