Sagde han virkelig det? Med disse ord stjæler Karsten Ree alle overskrifterne efter besøg af kvindelige betjente

Emil Martesen

9 uger siden

|

14/10/2024
Indland
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Sagde han virkelig det?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter 11 år sammen, hvor de sidste ni år blev tilbragt som mand og kone, er ægteskabet mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue nu afsluttet.

Nyheden om deres skilsmisse har skabt massiv opmærksomhed i medierne, og offentligheden har fulgt nøje med i deres opbrud.

Mens Janni Ree har været åben og delt sine følelser omkring bruddet med offentligheden, har Karsten Ree valgt en mere tilbagetrukken tilgang og forblevet tavs uden at kommentere på sagen.

Sagen er dog en anden, når snakken falder på rigmandens kærlighed for biler og fart.

I et nyligt interview med Youtuberen Joachim Stender afslørede rigmanden Karsten Ree nogle overraskende holdninger.

I en 40 minutter lang video fra kanalen GranTurismo Cars deler de to herrer deres syn på dyre biler og livet som bilentusiast.

Snakken, der ellers startede med en forsinket aftale på grund af en glemt aftale med politiet, tog en uventet drejning, da emnet faldt på fartbegrænsninger.

Her lagde Karsten Ree ikke skjul på sin utilfredshed med de danske regler, og som altid serverede han sin holdning med et glimt i øjet:

"Du kan da ikke blive lykkelig af de fartbegrænsninger, der er herinde i byen. Jeg har lige haft besøg af politiet, og så sagde jeg "skal vi ikke køre ud og ræse lidt?", fortalte Karsten Ree i videoen, hvortil værten tilføjer, at politiet ikke har nogen humor.

Her var der ikke meget tøven fra rigmanden, der hurtigt svarede:

"Nej, det var to kvinder".

Det er dog ikke første gang, Karsten Ree har været i søgelyset for sine kontroversielle udtalelser.

I forbindelse med skilsmissen fra Janni Ree har eksparret flere gange meldt hinanden til politiet, og deres forhold har været præget af juridiske konflikter. Karsten Ree har dog altid været kendt for at sige tingene ligeud, og det viste sig endnu engang tydeligt i interviewet.

Selvom videoen mest omhandlede biler, fik Karsten Ree endnu en gang vist, at han er en mand, der ikke går stille med dørene – hverken i livet eller på de danske landeveje.