Familie købte drømmehuset i Gentofte - men så ændres alt efter chokerende opdagelse

Jesper Bengtson

67 uger siden

|

09/09/2023
Indland
Foto: Privat
Foto: Privat
Det endte med at blive en meget dyr omgang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mads Ehrhardt og familien var parate til at flytte ind i deres drømmehus i Gentofte, men drømmen forvandlede sig hurtigt til et mareridt - endda et dyrt et af slagsen.

Familien havde kun lige nået at starte en renovering, efter de havde købt huset, før en nedgravet olietank ødelagde den gode stemning.

Den nedgravede tank endte med at koste familien over én million kroner, skriver Ekstra Bladet.

Af husets tilstandsrapport fremgik det, at olietanken var begravet på grunden, men dertil stod der også, at den var tømt, og at alt var, som det skulle være.

Men det var det ikke.

I jorden var der nemlig mere end 300 lister olierester, og derudover var der vand tilbage i tanken.

“Jeg tænkte med det samme, at det var godt, vi havde tegnet både den helt store udvidede ejerskifte- og husforsikring”, udtaler Mads Ehrhardt til Ekstra Bladet, men det skulle senere vise sig, at den ikke ville dække.

Forsikringen dækker ikke
Det gik ikke som Mads Ehrhardt havde troet og håbet med forsikringerne. Ingen af de to forsikringer ville holde hånden over familien, fordi olietanken lå under huset.

Håbet var dog ikke helt slukket, da Mads Ehrhardt fik at vide, at hvis myndighederne ville give påbud, så ville forsikringen betale omkostningerne, der var løbet op i over en million kroner.

Ikke meget hjælp at hente
Det stod hurtigt klart, at myndighederne ikke ville give Mads Ehrhardt det påbud, der skulle til, for at forsikringen ville dække.

Grunden til at kommunen ikke ville give påbud var, at de ikke laver tilsyn af erklæringen, som VVS'eren laver.

I Mads Ehrhardt og familiens tilfælde var det altså VVS’eren, der havde taget fejl af olietanken tilbage i 1987, da den blev strøget.

Mads Ehrhardt går nu i stedet ned ad vejen, der hedder sælgers sælgeransvarsforsikring. Her vil forsikringen dække omkostningerne, såfremt han vinder en retssag, som både er en langvarig og dyr omgang:

“Jeg mener ikke, den her skal sidde på mig, og nu er jeg nødt til at sagsøge sælgeren. Sælgeren er gået ind i sagen med advokater. Sådan en sag kan gå frem og tilbage i lang tid, og det koster styrtende til advokaterne”, udtaler Mads Ehrhardt til Ekstra Bladet.