Én person omkommet i villabrand

Mathias Madsen

4 uger siden

|

23/11/2024
Indland
ARKIVFOTO / Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
En frygtelig brand har lørdag morgen fundet sted.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mens det meste af Danmark lå i den lune seng og nød weekendmorgenen, udspillede et forfærdeligt drama sig på en villavej i den sønderjyske by Tønder.

Klokken 07.11 modtog politiet nemlig en anmeldelse om en brand på Leos Alle i Tønder, og én patruljevogn og brandvæsenet blev derfor sendt til stedet.

På stedet gik slukningsarbejdet naturligvis i gang, men hjælpen var desværre ikke hurtigt nok fremme.

Politiet har nemlig siden konstateret, at beboeren på adressen var brændt inde og derfor lå død i huset, da ilden blev slukket.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i et opslag på det sociale medie X.

De pårørende ér underrettet, og politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen i skrivende stund. Ingen andre kom til skade i forbindelse med branden.

Politiet har ikke delt yderligere oplysninger om den omkomne, der desværre er blevet en del af en alt for høj statistik.

Det er nemlig ikke så usædvanligt, som man måske skulle tro, at folk omkommer i brande i Danmark.

Faktisk dør mere end 60 personer ifølge Beredskabsstyrelsen gennemsnitligt om året i brande i vores lille land.