Sport og motion er noget af det, som kan være med til at forlænge vores levetid gevaldigt, men det kan desværre også nogle gange forkorte den.
Det er nemlig farligt at dyrke sport, da de fleste sportsgrene kan føre til skader, overbelastning og lignende.
Det er dog de færreste sportsgrene, der er lige så farlige som rodeoridning, der er ekstremt populært og udbredt i USA og særligt i de sydlige stater.
Den omdiskuterede sportsgren, hvor cowboys ridder på en vild hest eller tyr med en vægt på op mod ét ton, koster desværre af og til rodeorytterne livet, og i fredags skete endnu en ulykke, som måske kommer til at koste en ung stjerne livet.
Ifølge TMZ Sports blev den unge rodeostjerne Walker Smith nemlig kastet af den tyr, som han red på til "Space Coast Fair" i Melbourne, Florida i det sydøstlige USA, efter kun tre sekunder på banen fredag d. 15. november.
På jorden blev den kun 17-årige rodeorytter, som blandt andet vandt titilen som juniormester i USA i 2022, trampet på af den 800 kg tunge tyr, og selvom han herefter var i stand til at rejse sig op og gå væk fra banen, stod det hurtigt klart, at noget var helt galt.
Foto: Privat
Smith faldt kort efter om igen, og han blev derfor hastet på hospitalet med en lægehelikopter. Her kunne lægerne efter kort tid konstatere, at begge drengens lunger var kollapset, og at han desuden havde en blødning i hjernen.
Ifølge Smiths far, Daniel Smith, blev den unge rodeostjerne lagt i respirator ved ankomst til hospitalet, og han er i skrivende stund ikke i stand til at bevæge sine arme og ben.
"Han kæmper stadig. Han skal nok klare den. Han er stærk," lød det blandt andet fra Daniel Smith i en efterfølgende videoopdatering, som han har delt til den unge stjernes fans.
Folk fra rodeomiljøet har startet en indsamling via en såkaldt GoFundMe. Målet var $5.000 (ca. 36.000 kr.), som skulle gå til behandlingsudgifter, men i skrivende stund har indsamlingen rundet næsten $7.000 (tæt på 50.000 kr.).
Foto: Privat